Næringsstoffer

Ud over lys og kuldioxid kræver plantevæksten en række forskellige mineraler og næringsstoffer, hvoraf kvælstof og fosfor er blandt de vigtigste. Kvælstoffet bruges til opbygning af proteiner, bl.a. enzymer, mens fosfor indgår i arvematerialet (DNA) og i cellernes membraner. Desuden bruges magnesium i algernes klorofyl, og andre metaller er livsvigtige komponenter i den lange række af forskellige enzymer og øvrige organiske forbindelser, der er nødvendige for algernes opbygning og stofskifte.

Næsten alle næringsstoffer kan blive en mangelvare, men i vores forholdsvis næringsrige kystvande er det først og fremmest kvælstof og fosfor, der kommer i underskud i forhold til planternes behov. Havgræssernes og de langsomtvoksende, flerårige makroalgers vækst begrænses sjældent af mangel på næringsstoffer. Den langsomme vækst betyder nemlig, at planternes næringsbehov er lavt, og den flerårige levevis indebærer, at næringsstoffer kan oplagres i løbet af vinteren, hvor mængden af anden vegetation er lav og næringstilgængeligheden høj. Denne levevis giver en konkurrencemæssig fordel i forhold til de hurtigere voksende, men også mere næringskrævende, énårige alger. Bundvegetationen i næringsfattige områder er derfor domineret af stabile bestande af havgræsser og store, flerårige brunalger.

De énårige alger vokser som nævnt hurtigere og har derfor behov for en større og mere konstant tilførsel af næringsstoffer. De kan kun oplagre næringsstoffer til få dages vækst, og hvis forsyningen udebliver i længere tid, begynder de at henfalde. Hvis næringsforsyningen er rigelig, betyder den hurtige vækst til gengæld, at de énårige former kan danne tætte bestande mellem de mere langsomtvoksende former, der herved risikerer at blive overvokset og udskygget (figur 7-10).