Lys (livet på havbunden)

Som alle planter skal havbundens alger og blomsterplanter have tilført lysenergi for at opbygge organisk stof via fotosyntesen. Lyset er derfor den vigtigste faktor for bundvegetationens udbredelse og produktion. En lille del af sollyset (ca. 10 %) reflekteres ved vandoverfladen eller af partikler i vandet og når aldrig algerne. Den resterende lysmængde absorberes gradvist af enten vandet selv, af mineralske partikler eller opløste stoffer i vandet eller af planktonalgerne. Kun en mindre del når bundvegetationen og kan opfanges af dens pigmenter (boks 7-4).

Lyset aftager eksponentielt med vanddybden. Det betyder, at hvis f.eks. 10 % af lyset fra overfladen er tilbage i 10 m’s dybde, vil der være 1 % tilbage ved 20 m og 1 ‰ ved 30 m. Bundvegetationen kan normalt overleve ned til vanddybder, hvor der er mellem 1 % og 1 ‰ af overfladelyset tilbage. Fra overfladen kan man se havbunden ned til en dybde (sigtdybden), hvor der er ca. 15 % af lyset tilbage, hvilket vil sige, at bundplanterne kan findes ned til mere end det dobbelte af denne dybde.

Lysets nedtrængning i vand afhænger af dets bølgelængde. Det langbølgede røde og infrarøde lys, som varmer vandet op, absorberes i de allerøverste vandlag. Det er det, badende kan konstatere, når vandet i overfladen på stille dage er mærkbart varmere end lidt længere nede. Det grønne lys har kortere bølgelængde og kan trænge længere ned i vandet. Længst ned trænger det blå lys, hvis ellers vandet er rent nok til, at det ikke er absorberet, før det når så langt. Hvis vandet indeholder mange opløste humusstoffer eller mange planteceller, absorberes blåt lys hurtigere, og det grønne lys trænger længst ned.

Man har tidligere antaget, at ændringen i lysets sammensætning med stigende dybde havde betydning for dybdefordelingen af rød-, grøn- og brunalger, men der er ikke nævneværdig forskel på de tre algegruppers evne til at udnytte lys af forskellig bølgelængde. Tilpasning til ændrede lysforhold med dybden synes snarere at være knyttet til planternes opbygning og løvenes tykkelse end til deres pigmentsammensætning. Ved lav lysstyrke på stor dybde må løvet være meget tyndt, så flest mulige celler får lys nok til at bidrage positivt til plantens produktion. Store, tykløvede brunalger vokser ned til dybder med 0,5-2 % af lysintensiteten ved overfladen. Tyndløvede tråd- eller bladformede alger klarer sig ned til dybder med omkring 0,1 % af overfladelyset, og tynde, skorpeformede alger findes på dybder med 0,001 % af overfladelyset eller endnu mindre. Ved så lav lysstyrke vokser algerne ekstremt langsomt.