Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Næringsstoffer

Oprindelig forfatter JBorum

Ud over lys og kuldioxid kræver plantevæksten en række forskellige mineraler og næringsstoffer, hvoraf kvælstof og fosfor er blandt de vigtigste. Kvælstoffet bruges til opbygning af proteiner, bl.a. enzymer, mens fosfor indgår i arvematerialet (DNA) og i cellernes membraner. Desuden bruges magnesium i algernes klorofyl, og andre metaller er livsvigtige komponenter i den lange række af forskellige enzymer og øvrige organiske forbindelser, der er nødvendige for algernes opbygning og stofskifte.

Næsten alle næringsstoffer kan blive en mangelvare, men i vores forholdsvis næringsrige kystvande er det først og fremmest kvælstof og fosfor, der kommer i underskud i forhold til planternes behov. Havgræssernes og de langsomtvoksende, flerårige makroalgers vækst begrænses sjældent af mangel på næringsstoffer. Den langsomme vækst betyder nemlig, at planternes næringsbehov er lavt, og den flerårige levevis indebærer, at næringsstoffer kan oplagres i løbet af vinteren, hvor mængden af anden vegetation er lav og næringstilgængeligheden høj. Denne levevis giver en konkurrencemæssig fordel i forhold til de hurtigere voksende, men også mere næringskrævende, énårige alger. Bundvegetationen i næringsfattige områder er derfor domineret af stabile bestande af havgræsser og store, flerårige brunalger.

 FIGUR 7-10. Masseopblomstring af den énårige rødalge almindelig klotang (Ceramiun rubrum) mellem spredte skud af ålegræs. Algen forringer ålegræssets levevilkår ved overvoksning og ved at fremkalde iltsvind i bunden af algemåtten.

FIGUR 7-10. Masseopblomstring af den énårige rødalge almindelig klotang (Ceramiun rubrum) mellem spredte skud af ålegræs. Algen forringer ålegræssets levevilkår ved overvoksning og ved at fremkalde iltsvind i bunden af algemåtten.

De énårige alger vokser som nævnt hurtigere og har derfor behov for en større og mere konstant tilførsel af næringsstoffer. De kan kun oplagre næringsstoffer til få dages vækst, og hvis forsyningen udebliver i længere tid, begynder de at henfalde. Hvis næringsforsyningen er rigelig, betyder den hurtige vækst til gengæld, at de énårige former kan danne tætte bestande mellem de mere langsomtvoksende former, der herved risikerer at blive overvokset og udskygget (figur 7-10).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Borum: Næringsstoffer i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483231

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk