Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kommerciel udnyttelse af bundvegetation

Oprindelig forfatter JBorum

Både makroalger og havgræsser er fra gammel tid blevet udnyttet af mennesket til føde, dyrefoder, gødskning af marker og til bygningsmaterialer. Opskyllede masser af ålegræs og de store brunalger brugtes tidligere som fodertilskud til kreaturer eller blev spredt på markerne med henblik på gødskning og jordforbedring. Ålegræsset anvendtes endvidere til tagdækning, som det kan ses på gamle gårde fra Læsø, eller som fyldmateriale i madrasser og isoleringsplader. Under 2. Verdenskrig blev ålegræs endda anvendt til produktion af cigarer, der solgtes under navnet „Zosteriana“ – dog uden større succes.

Mange algearter bruges som fødemiddel for mennesker, især i Asien. Anvendelsen er almindelig kendt fra Sushi-retter bestående af rå fisk, rejer og ris omviklet med rød- eller grønalger. Ernæringsværdien varierer, bl.a. fordi grønalgernes cellevægge er svært fordøjelige med deres ofte høje indhold af cellulose. Også de store, brune bladtangarter høstes og tørres til konsum i Østen. Selv om makroalgernes næringsværdi er begrænset, kan de med deres rige mineralindhold udgøre et væsentligt kosttilskud, og mange asiatiske makroalger smager glimrende.

 FIGUR 7-20. Rødalgen gaffeltang (Furcellaria lumbricalis) indeholder et agar-lignende stof, furcellaran, der tidligere blev udvundet af tætte algeforekomster i Kattegat.

FIGUR 7-20. Rødalgen gaffeltang (Furcellaria lumbricalis) indeholder et agar-lignende stof, furcellaran, der tidligere blev udvundet af tætte algeforekomster i Kattegat.

Nu om dage findes en højt specialiseret kommerciel udnyttelse af makroalger, hvor en lang række forskellige stoffer udvindes til brug i fødevare- og medicinalindustri. Makroalgerne har indtil videre haft deres største kommercielle succes igennem udnyttelsen af enkeltstoffer som fortyknings- og stabiliseringsmidler. Stoffet agar, der udvindes fra alger, er fra gammel tid et kendt fortykningsmiddel og dyrkningsmedium. Under 2. Verdenskrig startedes en betydelig kommerciel dansk høst af gaffeltang (Furcellaria lumbricalis), hvorfra furcellaran eller danagar blev udvundet. Vi har således en dansk tradition for denne industri, og selv om der ikke i dag foregår kommerciel høst af makroalger i landet, så har Danmark én af verdens største virksomheder, der forarbejder makroalger og udvinder carragenaan som fortykningsmiddel (figur 7-20).

Annonce

Udvindingen af stoffer til kosmetik- og helsekostindustrien er det seneste skud på stammen i den kommercielle udnyttelse af makroalger. Der pågår i disse år et kapløb om at identificere og patentere enkeltstoffer fra makroalger med forskellige former for helsevirkning. Denne industris muligheder er store, idet der synes at være et kolossalt marked for stoffer, der kan hjælpe os til evig skønhed og sundhed. Dertil kommer, at kravene om dokumenteret virkning er langt mere lempelige end til fødevarer og medicin.

Trods eksempler på tvivlsomme anvendelser, er det dog ubestrideligt, at makroalger udgør en betydelig og vigtig ressource. Alene indhøstningen af rødalger til fødevareindustrien udgør på verdensplan 200.000 tons tørvægt om året.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Borum: Kommerciel udnyttelse af bundvegetation i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 6. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483220

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk