Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søpunge

Oprindelig forfatter MariK

Søpungene er suspensionsædere og, som mange andre fastsiddende dyregrupper, hermafroditter. Da de haletudselignende larver ofte sætter sig fast nær de voksne eller nær hinanden, kan de optræde i tætte klumper. De fleste søpunge overvintrer som små individer og vokser sig store og gyder i løbet af den følgende sommer.

Den 15 cm lange halvgennemsigtige almindelig søpung (Ciona intestinalis) findes både på store alger og sten, mens den mindre og ribslignende, stikkelsbærsøpung (Dendrodoa grossularia) oftest sidder på algernes hæfteorganer og på skaller (figur 8-12, 8-72).

De fleste søpunge er enlige, men lædersøpungene er kolonidannende. Stor lædersøpung (Botryllus schlosseri), der er op til 10 cm i diameter, danner læderagtige belægninger på de større alger. Kolonier, der sidder ved siden af hinanden, kan have de skønneste farver, fra blågrønne til orangebrune (figur 8-73 og 8-74).

Annonce

I Limfjorden kan især vortet søpung eller finken (Ascidiella aspersa) optræde som skadedyr, når den sidder tæt på skallerne af blåmusling eller østers. Den konkurrerer med de suspensionsædende muslinger om føden, men er også til besvær, når de skal skrabes og renses. Samme sted findes den indslæbte østasiatisk søpung (Styela clava) (se Indførte arter).

 FIGUR 8-72. Stikkelsbærsøpung med indstrømningsrøret i midten og udstrømningsrøret nede på siden. Desuden ses trekantorm (Pomatoceros triqueter), en suspensionsædende børsteorm med delvist udstrakte tentakler til venstre.

FIGUR 8-72. Stikkelsbærsøpung med indstrømningsrøret i midten og udstrømningsrøret nede på siden. Desuden ses trekantorm (Pomatoceros triqueter), en suspensionsædende børsteorm med delvist udstrakte tentakler til venstre.

 FIGUR 8-73. Stor lædersøpung er en kolonidannende søpung, der optræder som en læderagtig belægning på sten og alger. Den optræder i mange farve-varieteter. Her ses mindst fem forskellige kolonier. Den hvide belægning er en forkalket mosdyrkoloni.

FIGUR 8-73. Stor lædersøpung er en kolonidannende søpung, der optræder som en læderagtig belægning på sten og alger. Den optræder i mange farve-varieteter. Her ses mindst fem forskellige kolonier. Den hvide belægning er en forkalket mosdyrkoloni.

 FIGUR 8-74. Detalje af en koloni af stor lædersøpung. De otte individer sidder i en fælles masse; de har hver deres indstrømningsåbning, men er fælles om udstrømningsåbningen i midten. Søpungen sidder oven på en koloni af pigget hindemosdyr (Electra pilosa).

FIGUR 8-74. Detalje af en koloni af stor lædersøpung. De otte individer sidder i en fælles masse; de har hver deres indstrømningsåbning, men er fælles om udstrømningsåbningen i midten. Søpungen sidder oven på en koloni af pigget hindemosdyr (Electra pilosa).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Køie: Søpunge i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483279

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk