Blåmuslingen (Mytilus edulis) omtales i kapitlet Livet på lavt vand (inkl. efterfølgende afsnit). Den er suspensionsæder som de øvrige epifaunamuslinger (figur 8-8). Lille sadeløsters (Heteranomia squamula) sidder fasthæftet til sten eller skaller med byssus, der stikker ud gennem et hul i den nederste, tynde skal. Hulemusling (Hiatella arctica) gemmer sig i hulrum, f.eks. algernes hæfteorganer eller tomme rurer, og dens hvide skaller tager form efter dens bolig.
På de lidt større dybder, hvor algerne er aftaget i mængde, kan der findes banker med hestemuslinger (Modiolus modiolus). Sammen med hestemuslingerne findes en rig epifauna. Tilføjelsen heste-, som også kendes fra navne som hestemakrel, hestekastanie og hestebønne, antyder, at den er mindre god end den ægte vare, her blåmuslingen (figur 8-64, 8-65 og 8-68). Den spises dog i bl.a. Norge.
Hestemuslingen er, som den beslægtede blåmusling, suspensionsæder. Den fæster sig til sten eller til andre hestemuslinger ved hjælp af byssus og kan danne store klumper. Den kan blive mere end 20 år gammel, op til 15 cm lang og har en blåsort, glat skal. Skallens ældste del, umbo, sidder lidt oppe på siden og ikke helt ude i skallens spidse, forreste ende som hos blåmuslingen. Yngre individer har ofte skæglignende tilspidsede tråde ved skalranden. Hestemuslingerne ædes især af søstjerner og konker (se boks i Pighuder).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.