FIGUR 8-64. Granpolyp (Abietinaria abietina) på hestemusling. Granpolyppen kan blive mere end 20 cm høj, er fjerformet grenet og kan minde om et grantræ. I forgrunden ses unge hestemuslinger med advarsels-byssus ved skalkanten og en sort slangestjerne (Ophiocomina nigra), og til højre en stor rur (Balanus balanus) med rankefødderne delvist ude.

.

FIGUR 8-65. Rødkonk (Neptunea antiqua) med en indtrukket bredfodet søanemone (Sagartiogeton undatus) på skallen. Bagved ses rødkonkens ægmasse. Både ægmassen og en lille ugrenet koloni af dødningehånd (Alcyonium digitatum) sidder på en stor hestemusling. På rødkonkens ægmasse ses en tangborre (Psammechinus miliaris). Armspidserne af hule-slangestjerne (Ophiopholis aculeata) stikker ud mellem de enkelte ægkapsler. Yderst til venstre sidder inachus (Inachus dorsettensis), der er nært beslægtet med stankelbenskrabben. En ægmasse af almindelig konk (Buccinum undatum) ses i baggrunden.

.

FIGUR 8-66. På de store hestemuslinger lever karminrød søanemone (Stomphia coccinea). Den ligner stor søanemone, men har en bredere fodskive og glat krop og findes ikke på det helt lave vand. Den ædes af stor trådsnegl (Aeolidia papillosa), en nøgensnegl, der bliver op til 12 cm lang. Angribes den af sneglen, løsner den fodskiven fra underlaget og driver bort.

.

Blåmuslingen (Mytilus edulis) omtales i kapitlet Livet på lavt vand (inkl. efterfølgende afsnit). Den er suspensionsæder som de øvrige epifaunamuslinger (figur 8-8). Lille sadeløsters (Heteranomia squamula) sidder fasthæftet til sten eller skaller med byssus, der stikker ud gennem et hul i den nederste, tynde skal. Hulemusling (Hiatella arctica) gemmer sig i hulrum, f.eks. algernes hæfteorganer eller tomme rurer, og dens hvide skaller tager form efter dens bolig.

På de lidt større dybder, hvor algerne er aftaget i mængde, kan der findes banker med hestemuslinger (Modiolus modiolus). Sammen med hestemuslingerne findes en rig epifauna. Tilføjelsen heste-, som også kendes fra navne som hestemakrel, hestekastanie og hestebønne, antyder, at den er mindre god end den ægte vare, her blåmuslingen (figur 8-64, 8-65 og 8-68). Den spises dog i bl.a. Norge.

Hestemuslingen er, som den beslægtede blåmusling, suspensionsæder. Den fæster sig til sten eller til andre hestemuslinger ved hjælp af byssus og kan danne store klumper. Den kan blive mere end 20 år gammel, op til 15 cm lang og har en blåsort, glat skal. Skallens ældste del, umbo, sidder lidt oppe på siden og ikke helt ude i skallens spidse, forreste ende som hos blåmuslingen. Yngre individer har ofte skæglignende tilspidsede tråde ved skalranden. Hestemuslingerne ædes især af søstjerner og konker (se boks i Pighuder).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Muslinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig