FIGUR 8-49. Tentakelkrone af trekantorm (Pomatoceros triqueter).

.

FIGUR 8-50. Sabella (Sabella penicillus) med den farvestrålende tentakelkrone delvist ude. Desuden ses levende individer af bægerkoral (Caryophyllia smithii), et koraldyr, der kun findes på få stenlokaliteter i Kattegat og Nordsøen.

.

FIGUR 8-51. Grov skælryg (Lepidonotus squamatus) - forenden ses til højre. Den sidder oven på rørerne af en anden børsteorm, trekantorm (Pomatoceros triqueter).

.

FIGUR 8-52. Brun nereis (Nereis pelagica). Figuren viser en kønsmoden han i sværmestadiet.

.

På de store rød- og brunalger sidder ofte små, spiralsnoede, sneglehuslignende kalkrør. Det er posthornsorme, fastsiddende børsteorme, som filtrerer planteplankton fra vandet med den fintgrenede tentakelkrans. Forstyrres de, trækker de sig ind i røret, der er dannet af særlige kirtler i dyrets forende, hvorefter de lukker åbningen med et låg. Uforstyrret vil de have tentakelkronen fremme, så de kan tilbageholde planteplankton. I modsætning til fritlevende børsteorme er de hermafroditter. Hermed sikres befrugtningen, blot der sidder to dyr nær hinanden.

Arten almindelig posthornsorm (Spirorbis spirorbis) har yngelpleje, idet de orange æg og unger tilbringer den første tid i skallens yderste vinding hos de voksne. Den lille larve har et kort fritsvømmende liv, og vil ofte kitte sig fast nær de voksne artsfæller (figur 8-4).

På sten og skaller af bl.a. hestemusling findes de ca. 3 cm lange børsteorme, trekantorm (Pomatoceros triqueter) og hydroides (Hydroides norvegica) – den første med en køl på sit kalkrør og den sidste med et næsten cylindrisk rør. De tilbageholder planteplankton med de smukke tentakelkroner. Trekantormene er – ligesom posthornsormene – hermafroditter; dette kan anses som en tilpasning til det fastsiddende liv. Dyrene kan trække sig ind i rørene og lukke det med et låg. Levende dyr kan så kendes på, at rørets yderste og bredeste del er hvid, dvs. nydannet. Ældre dele og døde rør er ofte overvokset med kalkalger (figur 8-49, 8-51 og 8-72).

Blandt rørboende børsteorme skal også nævnes sabella (figur 8-5 og 8-50), hvis rør er bygget af slim og mudder.

Imellem de fastsiddende dyr findes som tidligere nævnt også nogle fritlevende. Det gælder bl.a. to børsteorme: grov skælryg og brun nereis (figur 8-51 og 8-52). Grov skælryg (Lepidonotus squamatus) har 12 par skæl. Skælryggene går på jagt mellem sten, skaller og alger efter andre børsteorme og krebsdyr, som fanges med det store, udskydelige, muskuløse svælg. Brun nereis (Nereis pelagica) lever som rovdyr i slimrør i brødkrummesvampe, mellem algernes hæfteorganer og skaller. Den bageste del af dyret skifter udseende inden gydningen, og børsterne bliver længere. Gydetidspunktet afhænger bl.a. af temperaturen, og de gydningsmodne dyr ses især om foråret. Dyrene svømmer op til overfladen, hvor de revner, så kønsstofferne kommer ud i vandet (figur 8-52).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Børsteorme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig