Parasitter

De fleste større dyr er værter for adskillige arter af parasitter, der har en mere eller mindre skadelig indflydelse på værten. De fleste parasitter er usynlige, da de findes inde i værtens krop. Undtagelser er mange parasitiske vandlopper, hvis to ægsække ofte stikker ud af værten. Man skelner mellem parasitter, der kun har én vært, og parasitter, der har værtsskifte.

Parasitter, der kun har én vært, er ofte stærkt omdannede. Det gælder f.eks. mange parasitiske krebsdyr. De er ofte så stærkt omdannede, at kun deres larvestadier afslører deres slægtskab. En art på strandkrabbe er så iøjnefaldende, at man ikke kan undgå at bemærke den. Det drejer sig om krabbens rodkrebs (Sacculina carcini). Den har en indre del, der forgrener sig i krabbens krop, og en sækformet ydre del, der er fasthæftet med en stilk til halens underside. Krabben bliver steril og får hunlige træk, idet halen bliver bredere. Parasitten er beslægtet med de fastsiddende rurer. En orangefarvet, pølseformet slægtning findes ofte under eremitkrebsens bagkrop.

Parasitter med værtsskifte har mindst to værter, der oftest ikke er beslægtede. Slutværten med den kønsmodne parasit bliver inficeret ved at æde en inficeret mellemvært, ofte bunddyr, der er vigtige som fødedyr. Det vil sige, at børsteorme, bløddyr og krebsdyr, ofte er mellemværter for parasitter. Slutværterne er oftest fisk eller fugle, som inficeres ved at æde de inficerede bunddyr. Det er især larvestadier af ikter, rundorme og kradsere som overføres til slutværten på denne måde. Kun parasitter der bliver kønsmodne i varmblodede dyr, dvs. fugle, sæler og hvaler, vil kunne overleve i mennesker. De forskellige parasitarter kan imidlertid kun udvikles i bestemte værtsarter, og ingen af de danske bunddyrs parasitter udgør nogen alvorlig fare for mennesker.