Adfærdsmæssige tilpasninger til etableringen på bunden

Men når bunddyrlarverne når bunden, vil de ikke bare sætte sig det første og bedste sted. De vil i høj grad forsøge at udvælge sig et gunstigt sted for at etablere sig. Perioder med kortvarig fasthæftning vil afløses af perioder med svømning, indtil den rette plads er fundet og forvandlingen til voksen kan begynde. Kriterierne for udvælgelse af et passende sted kan være fysisk-kemiske eller biologiske. Fysisk-kemiske kriterier kan være bundtypen såsom sten, sand eller mudder eller tilstedeværelsen af ilt. Biologiske kriterier kan dreje sig om en biofilm af mikroorganismer, eller være forekomst af artsfæller, større dyr eller planter. Denne evne til at udvælge et passende levested er specielt veludviklet hos de planktotrofe bunddyrlarver. Hos de lecitotrofe larver er den kun svagt udviklet, hvilket formodentlig skyldes, at de ikke behøver den – de skal jo ikke transportere sig ret langt væk fra de voksne dyr.

Ved selve forvandlingen fra planktonlarve til bundlevende dyr foregår en række bygningsmæssige og fysiologiske forandringer. Forvandlingen kan være kortvarig, som hos mange snegle og muslinger, eller foregå mere gradvist som hos mange pighudelarver og børsteormelarver. Under forvandlingen mister larverne deres svømme- og fødeoptagelsesorganer. De bliver opsuget og stofferne genbrugt til vækst.