FIGUR 8-5. Skematisk tegning af forenden af børsteormen sabella (Sabella penicillus). Pilene angiver vandets retning gennem tentakelkronen. De tilbageholdte partikler transporteres ved hjælp af cilier til munden i tentakelkronens midte.

.

FIGUR 8-6. Skematisk tegning af gennemskåret rur. Krebsdyret, der er hermafrodit, sidder med ryggen nedad i sit skalhus. Parringsorganet (p) og rankefødderne eller cirrene (c), som anvendes til fangst af suspenderet materiale.

.

FIGUR 8-7. Fin haploops (Haploops tenuis).

.

FIGUR 8-8. Blåmusling (Mytilus edulis). Den ene skal er fjernet, og man ser læbefligene nær den spidse forende, derefter den slanke fod og byssustrådene på undersiden nær midten. Byssus er et sejt sekret, som stivner i tråde og anvendes til fasthæftning. De store pile angiver vandets retning. De små fuldt optrukne pile viser fødepartiklernes vej over gællerne mod læbefligene og munden i forenden. De små stiplede pile viser de uspiselige partiklers retning mod indstrømningsåbningen.

.

FIGUR 8-9. Almindelig hjertemusling delvist nedgravet. Indstrømningsrøret, der ses til venstre, har særligt lange føletråde, der forhindrer store partikler i at komme ind til gællerne.

.

FIGUR 8-11. Tegning af gennemskåret søpung, der yderst er omgivet af en celluloseholdig kappe. Vandet kommer ind gennem den øverste sifon og forlader dyret gennem den nederste. Undervejs passerer vandet den gennemhullede gællesæk. Herfra transporteres fødepartikler ved hjælp af cilier til maven. Tarmen og de hermafroditiske kønsorganer åbner i et fælles hulrum og tømmes via udstrømningssifonen.

.

FIGUR 8-10. Detalje af arm af skør slangestjerne (Ophiothrix fragilis), hvor tornene er udeladt. Til venstre set fra siden, til højre set nedefra. Man ser, hvordan en fødepartikel ved hjælp af sugefødderne transporteres langs armens underside til munden. Fødepartiklen består overvejende af sammenkittede encellede alger. Pilene angiver partiklens retning.

.

FIGUR 8-12. En stor, grenet kiselsvamp omgivet af almindelig søpung (Ciona intestinalis). Begge dyr lever af suspenderet materiale. Hos havsvampen kommer det indstrømmende vand ind gennem utallige små åbninger overalt i overfladen. Hos søpungen kommer vandet ind gennem det øverste ånderør og forlader dyret gennem det nederste.

.

FIGUR 8-3. Til venstre skematisk tegning af en gennemskåret havsvamp af samme type som brødkrummesvamp og til højre skematisk tegning af tre kraveceller. Pilene angiver vandets vej gennem svampen og forbi kravecellerne. Kravecellernes placering er vist med mørkegråt. En fødepartikel er fanget på kravens yderside.

.

FIGUR 8-4. Almindelig posthornsorm (Spirorbis spirorbis) med tentakelkronen delvist ude. På algen sidder også pigget hindemosdyr (Electra pilosa) med udstrakte tentakelkroner. Mosdyr danner kolonier og lever af planteplankton.

.

Suspensionsædere æder partikler, der svæver i vandet (suspenderede partikler). De kaldes også filtratorer, selv om de fleste suspensionsædere ikke fanger partiklerne ved at filtrere vandet. Ægte filtratorer tilbageholder partikler ved, at det omgivende vand passerer gennem strukturer, der tilbageholder partikler efter deres form og størrelse. Andre suspensionsædere udnytter forskellige mekanismer til at koncentrere fødepartiklerne. Her benyttes betegnelsen suspensionsædere om begge grupper, da de ofte er vanskelige at adskille.

Epifaunaens suspensionsædende dyr får føden fra de frie vandmasser, der også kan indeholde lidt opslemmet bundmateriale. Dyrene sidder ofte fast og lever af bl.a. plante- og dyreplankton. Infaunaens suspensionsædere findes oftest i det grovere sediment på lavt vand, hvor der er mest vandbevægelse. De henter føden fra vandet lige over bunden. Dermed danner de en overgangsform til de egentlige sedimentædere, som lever af partikler på eller i bunden. Suspensionsædere findes inden for næsten alle dyregrupper fra havsvampe til sækdyr, som er vores nærmeste slægtninge blandt de hvirvelløse dyr.

Forskellige suspensionsædere

Havsvampe tilhører epifaunaen og er ægte filtrerende dyr, der på ydersiden af særlige celler, de såkaldte kraveceller (figur 8-3 og 8-12), tilbageholder partikler mindre end 1 μm (bl.a. bakterier).

Suspensionsædende børsteorme tilhører oftest epifaunaen. De sidder hyppigst fast, som det er tilfældet for posthornsorme og kalkrørsorme (figur 8-4 og 8-49). Sabella er en suspensionsædende børsteorm, der oftest findes på mudderbunden, selv om den også kan sidde mellem sten. Dens lange mudderrør er forankret i bunden og hæver ormens tentakelkrone højt over bundens overflade. Disse børsteorme tilbageholder partikler ved hjælp af såkaldte gællefilamenter, der er besat med cilier. Cilierne trækker vand gennem kronen. Udskilt slim hjælper med til at tilbageholde partiklerne og føre dem til munden i kronens midte (figur 8-5 og 8-50).

Blandt krebsdyr er de fastsiddende rurer udprægede suspensionsædere. De filtrerer partikler, især planteplankton og småt dyreplankton, fra vandet ved hjælp af nogle særligt udformede fødder, de såkaldte rankefødder. De tilbageholdte partikler afskrabes af særlige børster og føres til munden. Rankeføddernes rytmiske bevægelse afhænger af rurens art og vandbevægelsen. I stillestående vand bevæges rankefødderne hurtigt, mens de i stærkt strømmende vand i perioder strækkes passivt ud og danner et net mod vandstrømmen (figur 8-6, 8-54, 8-64 og 8-68).

Til de suspensionsædende krebsdyr hører også den 1 cm lange tangloppe, fin haploops (figur 8-7). Den ligger øverst i sit flade, seje mudderrør med ryggen nedad og fanger suspenderet materiale med fire grenede tentakler. Rørerne findes under særlige strømforhold i mudderbund f.eks. i det nordlige Øresund og i det sydøstlige Kattegat. I tætte pletter kan der være 6000 individer per m2.

Blandt vore almindeligste snegle lever kun tøffelsneglen og almindelig tårnsnegl af suspenderet materiale. Da de får føden bragt med vandet, har de ikke behov for at kunne flytte sig. Tøffelsneglen (figur 9-6) sidder ofte fast på østers, mens tårnsneglen lever delvis nedgravet i mudderbunden med åbningen opad (figur 8-18 og 8-28). Begge arter har et groft filter ved kappehulens åbning til at frasortere store partikler. Fødepartiklerne fanges af et slimnet ved vandets passage gennem gællerne.

De fleste muslinger er suspensionsædere, f.eks. blåmuslinger, østers, hjertemuslinger og pæleorme. De har oftest tentakler, der filtrerer de grove partikler fra. Nogle muslinger, bl.a. pæleorme, har lange ånderør, hvorigennem vandet pumpes ind til gællerne (se boks i Udvalgte arter fra epifaunaen). Gællerne er store gennemhullede plader. De er udstyret med forskellige slags cilier, hvoraf nogle trækker vandet gennem hullerne. De tilbageholdte partikler føres ved hjælp af cilier og slim til munden. Store eller uspiselige partikler sorteres fra og forlader kappehulen (figur 8-8).

Mosdyr og flere mindre dyregrupper med en tentakelkrone lever også af suspenderet materiale, især planteplankton. I disse tilfælde fanges partiklerne ved hjælp af forskellige cilietyper og slim (figur 8-4).

Mange slangestjerner er suspensionsædere. Epifaunaens skør slangestjerne (Ophiothrix fragilis) og hule-slangestjerne (Ophiopholis aculeata) er udelukkende suspensionsædere, mens sort slangestjerne (Ophiocomina nigra) også kan æde dyr og ådsler. Mudderbundens fin mudderslangestjerne (Amphiura filiformis) lever ligeledes af suspenderet materiale. De lange, bøjelige arme strækkes op i vandet og tilbageholder partikler, oftest ved hjælp af slim udskilt af sugefødderne. Partiklerne føres derefter ned til munden ved hjælp af sugefødderne (figur 8-10).

Søpunge er suspensionsædere. De får føden bragt med vandet og kan ikke flytte sig. Vandet trækkes ind i dyret gennem det ene ånderør og forlader dyret gennem det andet. Undervejs passerer vandet en gennemhullet gællesæk, hvor respiration og tilbageholdelse af partikler foregår. Partiklerne transporteres til tarmen ved hjælp af cilier og slim. Søpungene er ikke selektive i fødevalg, men for store eller uspiselige partikler, som er kommet forbi tentaklerne ved ånderørets indgang, smides dog ud (figur 8-11 og 8-12).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Suspensionsædere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig