Havsvampe tilhører epifaunaen og er ægte filtrerende dyr, der på ydersiden af særlige celler, de såkaldte kraveceller (figur 8-3 og 8-12), tilbageholder partikler mindre end 1 μm (bl.a. bakterier).
Suspensionsædende børsteorme tilhører oftest epifaunaen. De sidder hyppigst fast, som det er tilfældet for posthornsorme og kalkrørsorme (figur 8-4 og 8-49). Sabella er en suspensionsædende børsteorm, der oftest findes på mudderbunden, selv om den også kan sidde mellem sten. Dens lange mudderrør er forankret i bunden og hæver ormens tentakelkrone højt over bundens overflade. Disse børsteorme tilbageholder partikler ved hjælp af såkaldte gællefilamenter, der er besat med cilier. Cilierne trækker vand gennem kronen. Udskilt slim hjælper med til at tilbageholde partiklerne og føre dem til munden i kronens midte (figur 8-5 og 8-50).
Blandt krebsdyr er de fastsiddende rurer udprægede suspensionsædere. De filtrerer partikler, især planteplankton og småt dyreplankton, fra vandet ved hjælp af nogle særligt udformede fødder, de såkaldte rankefødder. De tilbageholdte partikler afskrabes af særlige børster og føres til munden. Rankeføddernes rytmiske bevægelse afhænger af rurens art og vandbevægelsen. I stillestående vand bevæges rankefødderne hurtigt, mens de i stærkt strømmende vand i perioder strækkes passivt ud og danner et net mod vandstrømmen (figur 8-6, 8-54, 8-64 og 8-68).
Til de suspensionsædende krebsdyr hører også den 1 cm lange tangloppe, fin haploops (figur 8-7). Den ligger øverst i sit flade, seje mudderrør med ryggen nedad og fanger suspenderet materiale med fire grenede tentakler. Rørerne findes under særlige strømforhold i mudderbund f.eks. i det nordlige Øresund og i det sydøstlige Kattegat. I tætte pletter kan der være 6000 individer per m2.
Blandt vore almindeligste snegle lever kun tøffelsneglen og almindelig tårnsnegl af suspenderet materiale. Da de får føden bragt med vandet, har de ikke behov for at kunne flytte sig. Tøffelsneglen (figur 9-6) sidder ofte fast på østers, mens tårnsneglen lever delvis nedgravet i mudderbunden med åbningen opad (figur 8-18 og 8-28). Begge arter har et groft filter ved kappehulens åbning til at frasortere store partikler. Fødepartiklerne fanges af et slimnet ved vandets passage gennem gællerne.
De fleste muslinger er suspensionsædere, f.eks. blåmuslinger, østers, hjertemuslinger og pæleorme. De har oftest tentakler, der filtrerer de grove partikler fra. Nogle muslinger, bl.a. pæleorme, har lange ånderør, hvorigennem vandet pumpes ind til gællerne (se boks i Udvalgte arter fra epifaunaen). Gællerne er store gennemhullede plader. De er udstyret med forskellige slags cilier, hvoraf nogle trækker vandet gennem hullerne. De tilbageholdte partikler føres ved hjælp af cilier og slim til munden. Store eller uspiselige partikler sorteres fra og forlader kappehulen (figur 8-8).
Mosdyr og flere mindre dyregrupper med en tentakelkrone lever også af suspenderet materiale, især planteplankton. I disse tilfælde fanges partiklerne ved hjælp af forskellige cilietyper og slim (figur 8-4).
Mange slangestjerner er suspensionsædere. Epifaunaens skør slangestjerne (Ophiothrix fragilis) og hule-slangestjerne (Ophiopholis aculeata) er udelukkende suspensionsædere, mens sort slangestjerne (Ophiocomina nigra) også kan æde dyr og ådsler. Mudderbundens fin mudderslangestjerne (Amphiura filiformis) lever ligeledes af suspenderet materiale. De lange, bøjelige arme strækkes op i vandet og tilbageholder partikler, oftest ved hjælp af slim udskilt af sugefødderne. Partiklerne føres derefter ned til munden ved hjælp af sugefødderne (figur 8-10).
Søpunge er suspensionsædere. De får føden bragt med vandet og kan ikke flytte sig. Vandet trækkes ind i dyret gennem det ene ånderør og forlader dyret gennem det andet. Undervejs passerer vandet en gennemhullet gællesæk, hvor respiration og tilbageholdelse af partikler foregår. Partiklerne transporteres til tarmen ved hjælp af cilier og slim. Søpungene er ikke selektive i fødevalg, men for store eller uspiselige partikler, som er kommet forbi tentaklerne ved ånderørets indgang, smides dog ud (figur 8-11 og 8-12).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.