• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nye arter i Østersøen

Oprindelige forfattere BVis og LHag

 FIGUR 11-7. Oprindelsesområde for, og procentvis sammensætning af, planter og dyr introduceret af mennesket til forskellige områder i Østersøen.

FIGUR 11-7. Oprindelsesområde for, og procentvis sammensætning af, planter og dyr introduceret af mennesket til forskellige områder i Østersøen.

Der er endnu ikke udviklet nye arter, der kun findes i Østersøen – de såkaldt endemiske arter. Det skyldes, at Østersøen simpelthen ikke har eksisteret tilstrækkeligt længe til en egentlig artsdannelse. Mange af Østersøens bestande har dog forandret sig genetisk i forhold til deres artsfæller uden for Østersøen (se boks 7-5).

Østersøens fauna forandrer sig også stadigvæk igennem naturlig indvandring. Og ikke mindst gennem ufrivillig introduktion af fremmede dyrearter pga. menneskers aktivitet.

Dette sidste kan ske bl.a. ved, at arter lukkes ud i Østersøen med skibes ballastvand – noget der nu efter kommunistblokkens sammenbrud er blevet hyppigere. De flodpramme, som tidligere kun trafikerede floderne i øst, sejler nu på kryds og tværs i Østersøen, og derved introduceres arter fra det kaspiske område. Den op til 25 cm lange kutling Neogobius melanostomus er en sådan kaspisk art, som er kommet ind i Østersøen. Arten findes nu i tætte bestande bl.a. i Gdanskbugten. Støren (Acipenser oxyrinchus) er et andet eksempel. Den har været udryddet i Østersøen, men findes i dag igen i de nordøstlige dele.

Annonce

Fra vest kan mere marine arter også komme ind med skibes ballastvand. Et eksempel er børsteormen Marenzelleria viridis, som stammer fra Nordamerika. I midten af 1980'erne blev Marenzelleria fundet i Østersøens fjorde og nor.

Marenzellaria er i dag så talrig, at den har øget dyrenes samlede masse 10 gange. Den kan grave sig 40 cm ned i sedimentet og er en kæmpe i forhold til de myggelarver og oligochaeter, som tidligere fandtes i områderne. Et andet vestfra kommende eksempel er flodkrebsen Orconectes limosus, som siden ca. 1950 er blevet dyrket i dambrug i Centraleuropa. Flodkrebsen har langsomt spredt sig i floderne. I dag er den nået til Østersøen og findes i lokale bestande i Wislas og Oders flodmundinger (figur 11-7).

Fremkomsten af disse nye arter kan påvirke det økologiske samspil i et område og dermed potentielt ændre hele økosystemet. Vedrørende nutidig indvandring af arter, se i øvrigt kapitlet Indførte arter (inkl. efterfølgende afsnit).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Vismann, Lars Hagerman: Nye arter i Østersøen i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483344

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk