FIGUR 11-19. Fintrådede alger fuldstændigt dækkende bl.a. en fiskeruse og blæretang.

.

Østersøen er som allerede nævnt et ungt hav i stadig forandring. Saltholdigheden er de sidste årtier faldet nogle få tiendedele af en ‰. Den faldende saltholdighed skyldes, at tilførsel af salt bundvand over tærsklerne i Bælthavet er blevet sjældnere, mens tilførsel af ferskvand er svagt stigende. Faldet i saltholdighed lyder ikke af meget; men i et hav med lav saltholdighed kan det alligevel få store konsekvenser. Det kan f.eks. betyde, at blæretangen eller blåmuslingerne forsvinder, og sker det, så forsvinder også grundlaget for store dele af områdets produktion. Desuden lever mange af de marine arter, der har kunnet vandre ind i Østersøen, nær grænsen for, hvad de kan tåle. Selv en mindre sænkelse af saltholdigheden kan betyde enden for dem.

På dybt vand under springlaget er den stigende forekomst af bunde uden større dyr en alvorlig forandring. Denne situation hænger nøje sammen med den øgede næringstilførsel og den reducerede tilførsel af saltvand. Heraf følger nemlig iltmangel og svovlbrinte. Disse problemer er – undtagen i Gotlandsdybet – et relativt nyt fænomen. For kun 60-70 år siden var Østersøen et næringsfattigt hav, og påvirkningen fra mennesket var begrænset. Det dybe vand havde en rig bundfauna, som bl.a. torsk kunne ernære sig af. Da der ikke var iltmangel, var det heller ikke problematisk for torsken at gyde i de dybere områder (se boks 11-2).

Også det lave vand havde en rigere fauna, men også her har menneskets aktivitet i dag sat sig tydelige spor: Fintrådede grøn- og brunalger danner tætte tæpper og kan helt dække f.eks. blæretang, som dermed hverken får næring eller lys og derfor vil dø (figur 11-19). På sand- og mudderbundene er østersømuslingen erstattet af arter, primært børsteorme som den nyindvandrede Marenzelleria, der er mere tolerante over for iltmangel.

Fremtiden vil vise hvordan samspillet mellem natur og menneske påvirker den fortsatte udvikling af livet i verdens største brakvandsområde, Østersøen.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Østersøens fremtidige udvikling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig