• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Østersøen

Oprindelige forfattere BVis og LHag

Østersøen er verdens største brakvandsområde med et areal på 412.590 km2. Til sammenligning er Kattegats areal kun 22.000 km2. Den gennemsnitlige vanddybde er omtrent 54 m, og den største vanddybde på 459 m findes i Landsortsdybet mellem Gotland og Stockholm. Rundt om Bornholm findes Arkonabassinet og Bornholmsbassinet med dybder på 48 og 92 m.

Forholdene i de indre danske farvande afhænger på mange måder af forholdene i Østersøen. I dette kapitel behandles især den egentlige Østersø, men der er også nogle eksempler fra tilgrænsende områder i Finske Bugt, Rigabugten og Botniske Bugt (se figur 3-2 i De indre danske farvande).

Østersøen er et ungt hav, som først opstod efter sidste istid. De nuværende saltholdighedsforhold har kun eksisteret i de sidste knapt 3000 år. I en geologisk og evolutionsbiologisk målestok er det et meget kort tidsrum, og Østersøen er da også stadigvæk et hav under udvikling og forandring (kapitlet De danske farvandes geologi).

Annonce

Østersøen får årligt tilført ca. 500 km3 ferskvand fra et landareal på ca. 1.650.000 km2, svarende til fire gange Østersøens eget areal (figur 11-1). I landene rundt om Østersøen lever der ca. 70 millioner mennesker, og inden for afvandingsarealet findes der således massevis af industri og intensivt jordbrug. Derfor tilføres Østersøen mange næringsstoffer og kemikalier.

 FIGUR 11-1. Østersøen med tilhørende afvandingsområde.

FIGUR 11-1. Østersøen med tilhørende afvandingsområde.

Saltholdigheden i overfladevandet bliver lavere og lavere jo længere ind i Østersøen, vi kommer. I den vestlige og sydligste del er den 10-12 ‰, og længst mod nord i Botniske Bugt er den faldet til 3 ‰. Dette fald skyldes, at der strømmer store mængder ferskvand fra land ud i Østersøen. Ferskvandet blander sig dog kun delvist med saltvandet og ligger derfor som et ca. 70 m tykt lag oven på det lidt saltere bundvand. Overgangen mellem disse to vandmasser er skarp og kaldes saltholdighedsspringlaget (haloklinen). Fænomenet er udbredt over hele den egentlige Østersø.

Springlaget opstår ved, at saltere vand fra Kattegat med års mellemrum under længere tids strøm fra nord og vest presses ind i Østersøen over de lavvandede tærskler i Øresund, Store Bælt og Femern Bælt. Dette vand er på grund af sin højere saltholdighed tungere end det mere ferske vand og lægger sig derfor i Østersøens bassiner uden at blande sig med det lettere overfladevand.

Overfladevandets temperatur kan variere fra mindre end 0 °C om vinteren til 25 °C om sommeren. Vækstsæsonen med aktiv produktion af alger er kun 4-5 måneder lang i Botniske Bugt, hvor havet er isdækket halvdelen af året. Til sammenligning er vækstsæsonen 8-9 måneder lang i Øresund, som kun dækkes af is i meget kolde vintre.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Vismann, Lars Hagerman: Østersøen i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483336

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk