På dybder, hvor lys ikke når havbunden, danner nedsynkende alger, fækalier og døde organismer det primære fødegrundlag for havbundens samfund. Det sedimenterende organiske materiale, der samlet benævnes detritus, klistrer sig ofte sammen til større aggregater og kan til tider danne hele „undersøiske snevejr“. Derfor kaldes nedsynkende organiske partikler i vandsøjlen også populært for „marin sne“.
Såvel kvaliteten som mængden af sedimenteret stof mindskes med øget vanddybde, idet en stadig større andel af materialet vil nå at blive omsat i vandsøjlen af mikroorganismer, der koloniserer de nedsynkende aggregater. I de åbne oceaner når mindre end 1-2 % af det organiske stof havbunden, mens andelen i de indre danske farvande ofte overstiger 40 %.
Mængden af organisk materiale udviser også sæsonvariation, idet der synker mest ned om foråret og efteråret efter algeopblomstringerne i vandsøjlen, mens der kun synker ganske lidt ned om vinteren, hvor produktionen i vandsøjlen er lav (se De frie vandmassers stofomsætning).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.