Havbundsmiljøet

Det fysiske og kemiske miljø forandres markant ved overgangen fra vand til havbund. Af størst betydning for stofomsætningen i havbunden er det, at både opløste og faste stoffer nu transporteres på en anden måde end i de frie vandmasser.

I vandet transporteres de opløste stoffer ved advektion, dvs. sammen med den vandmasse, de er opløst i, mens større, faste partikler langsomt synker mod havbunden (sedimentation). I havbunden og tæt på denne transporteres opløst stof derimod først og fremmest ved diffusion, dvs. molekylernes tilfældige egenbevægelse. Og de faste partikler omlejres ved opslemning og efterfølgende nedsynkning eller gennem faunaens graveaktivitet (bioturbation).

Opblanding og transport af materiale i havbunden er langsommere end i vandsøjlen, og denne forskel betyder, at opløst stof er mere uensartet fordelt i bunden end i vandet. Den langsommere transport ved diffusion i sedimentet betyder, at koncentrationen af omsætteligt materiale ændrer sig markant over små afstande. Man taler om stejle koncentrationsgradienter for opløst stof.