Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ophobning af organisk kulstof i havbunden

Oprindelige forfattere Glud og MKuhl

Havbundens nedbrydning er på kort sigt en kilde til kuldioxid, og sammen med frigivelsen af næringsstoffer sikrer det en fortsat primærproduktion i vandsøjlen. En mindre del af det tilførte organiske kulstof er dog meget svært nedbrydeligt. Dette gælder eksempelvis lignin, der praktisk talt ikke kan nedbrydes anaerobt.

Det svært nedbrydelige organiske stof ophobes i sedimentet og indgår i de sedimentære aflejringer, der i en vis udstrækning kan danne grundlag for fremtidige fossile kulstofdepoter. I et geologisk tidsperspektiv virker havbunden derfor som et dræn for kulstof. Ophobning af unedbrydeligt organisk stof i havbunden er den vigtigste reguleringsmekanisme for kuldioxidkoncentrationen i atmosfæren. I sidste ende har nedbrydningsprocessernes effektivitet indflydelse på atmosfærens O2- og CO2-koncentration og dermed på klimaet og det biologiske liv på Jorden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ronnie Glud, Michael Kühl: Ophobning af organisk kulstof i havbunden i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483501

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk