Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nedbrydningens forskellige aktører

Oprindelige forfattere Glud og MKuhl

Dyrene i havbunden spiller indledningsvis en vigtig rolle ved at findele det sedimenterende materiale. De såkaldte suspensionsædere, f.eks. muslinger, visse børsteorme og søpunge, trækker via deres filtration organisk stof ned mod havbunden. Detritusædere, f.eks. slangestjerner, sandorme og børsteorme, findeler og indtager store dele af det sedimenterede organiske materiale. Noget optager dyrene selv, mens resten af det delvist nedbrudte materiale passerer gennem dyrenes fordøjelseskanal og sidenhen udnyttes af de mikroskopiske nedbrydere.

Dyrenes ekskrementer og afsondring af slim, strukturstoffer og urinstof giver ofte anledning til en uensartet fordeling af de substrater, som er basis for den videre bakterielle nedbrydning. Således er gangene og rørene, der udgør mange børsteormes og krebsdyrs „bolig“, ofte beriget med bakterier. Samtidig udgør havbundens bakterier en vigtig fødekilde for detritusæderne. Dyrenes ventilering af gangsystemerne medfører, at iltrigt bundvand kan føres dybt ned i sedimenterne, hvilket resulterer i en meget uensartet fordeling af ilt i havbunden (figur 16-14).

 FIGUR 16-14. Dyrene i havbunden øger porositeten, oxiderer sedimentet og transporterer ilt dybt ned i ellers iltfrie dele af sedimentet ved deres grave- og ventilationsaktivitet. Ovenfor ses eksempler på denne adfærd (fra venstre) hos en børsteorm (Nereis diversicolor), en sandorm (Arenicola marina) samt en slikkrebs (Corophium volutator). De lyse zoner angiver områder med oxideret sediment, mens de mørke angiver reduceret og ofte sulfidholdigt sediment.

FIGUR 16-14. Dyrene i havbunden øger porositeten, oxiderer sedimentet og transporterer ilt dybt ned i ellers iltfrie dele af sedimentet ved deres grave- og ventilationsaktivitet. Ovenfor ses eksempler på denne adfærd (fra venstre) hos en børsteorm (Nereis diversicolor), en sandorm (Arenicola marina) samt en slikkrebs (Corophium volutator). De lyse zoner angiver områder med oxideret sediment, mens de mørke angiver reduceret og ofte sulfidholdigt sediment.

Set over længere tid bidrager de større dyr også til nedbrydningen ved at opblande sedimentet. Det sker ved, at dybereliggende sediment bringes op på selve sedimentoverfladen, mens overfladesediment bringes ned i dybere lag. Som et eksempel kan det nævnes, at en voksen sandorm (Arenicola marina) typisk æder 24 kg sand om året og med 20 orm per m2 svarer det til, at ca. 0,5 ton sand årligt passerer gennem sandormenes tarm og dermed omplaceres.

Annonce

Alle organismer i havbunden tager del i nedbrydningen af det sedimenterede organiske material, men bakterierne er de vigtigste. Den fuldstændige nedbrydning sker under deltagelse af flere forskellige bakteriegrupper, hvis aktivitet ofte er sammenkoblet ved, at én bakterietypes stofskifteprodukt er føde for en anden bakterietype. Der findes dog også generalister blandt bakterierne, dvs. typer der kan skifte mellem flere forskellige stofskifteprocesser.

Figur 16-15.

NID-1-805.png

FIGUR 16-15. En forenklet fremstilling af den gradvise nedbrydning af organisk materiale i havbunden. En rest af svært nedbrydeligt organisk materiale og nogle uorganiske restprodukter bliver dog deponeret i sedimentet. ill.: Jørgen Strunge.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ronnie Glud, Michael Kühl: Nedbrydningens forskellige aktører i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483491

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk