Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De frie vandmassers stofomsætning

Oprindelige forfattere MiOle og MMid

Når man undtager de mest kystnære områder, er grundlaget for næsten alt liv i havet den produktion af algeceller, der finder sted i den øverste, belyste del af vandsøjlen. En del af denne produktion omsættes i selve vandsøjlen af mikroorganismer og dyreplankton, og noget synker til bunds som levende eller døde organiske partikler, der igen er grundlag for havbundens mikrober og dyr. Dette kapitel skal handle om de biologiske processer og den stofomsætning, der finder sted i vandsøjlen.

Med stofomsætning menes her alle de processer, der udspiller sig i et givet miljø: opbygning af organisk stof ved fotosyntese, den såkaldte primærproduktion; omdannelse af primærproduktionen i planteædere, den såkaldte sekundærproduktion; mikrobiel nedbrydning af såvel primær- som sekundærproduktionen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Olesen, Mathias Middelboe: De frie vandmassers stofomsætning i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483465

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk