Næsten uspoleret natur?

I Danmark findes der ikke „natur“ på landjorden – dvs. natur forstået som noget, der er upåvirket af menneskelig aktivitet. Og sådan har det stort set forholdt sig i mindst de sidste tusind år. De største pattedyr, der indvandrede efter sidste istid, er forlængst blevet udryddet. Vores skove er et produkt af skovbrugspraksis, og de ville få en anden artssammensætning af træer og i øvrigt se helt anderledes vilde og ufremkommelige ud, hvis de blev overladt til sig selv. Heder og overdrev er kunstprodukter, der skyldes tidligere tiders overgræsning forårsaget af kvæg og får, og moser og småsøer er blevet drænet eller påvirket af landbrugets anvendelse af kunstgødning. At vejanlæg, bymæssig bebyggelse og landbrugs arealer – der tilsammen udgør den største del af landets areal – ikke kvalificerer som natur i ovennævnte betydning, er vel alle enige om.

Når det gælder havet, forholder det sig noget anderledes. Det er naturligvis ikke sådan, at menneskelig aktivitet slet ikke påvirker havet, for både fiskeri, råstofindvinding og udledning af stoffer fra landjorden spiller bestemt en rolle for havets natur. Størst påvirkning kommer fra det kommercielle fiskeri, som mindsker bestandene af de vigtigste konsumfisk – ofte drastisk. Fiskeriet gør desuden indirekte skade ved regelmæssigt at gennempløje store arealer på havbunden med bundtrawl – noget der påvirker faunaen i sand- og lerbund. Utilsigtet tilførsel af uorganisk kvælstof, der stammer fra kunstgødning og animalsk produktion, har også en påviselig negativ virkning i store dele af vores indre farvande – specielt tæt på land. Tilførsel af miljøfarlige stoffer kan i hvert fald lokalt have en virkning. Forskellige anlægsarbejder som broer og dæmninger, off shore olie- og gasindvinding og tidligere tiders mere eller mindre vellykkede landvindingsprojekter har også sat deres spor. Endelig har mennesket påvirket havet ved at indslæbe fremmede dyr og planter. Nogle af de marine arter, der er dukket op i danske farvande inden for historisk tid, er formodentlig indvandret på naturlig vis, men andre arter er blevet indslæbt sammen med importeret østersyngel i skibes ballasttanke eller på anden måde.

Men alt i alt: Livet i vores farvande, det marine liv og det undersøiske landskab adskiller sig stadig ikke radikalt fra det, man ville finde, hvis Danmark og vores nabolande aldrig var blevet beboet af mennesker.

Havets natur er imidlertid skjult under dets overflade. De fleste mennesker er derfor ikke bekendt med livet i vores farvande på samme måde, som de er det med blomsterplanter, fugle og insekter på land. Mange danskere har på turistrejser til eksotiske steder snorklet hen over tropiske koralrev eller langs Middelhavets klippekyster og beundret farvestrålende fisk og andre eksotiske skabninger. Men de samme mennesker ved ofte ikke, at danske farvande også omfatter et rigt og varieret liv, som også kan være farverigt og mærkværdigt.

En medvirkende årsag til dette manglende kendskab er, at vore farvande og kyster ikke er særlig „brugervenlige“ for den naturinteresserede amatør. Det skyldes igen flere forhold. Først og fremmest er overfladevandet i vores indre farvande brakt på grund af udstrømning fra Østersøen – specielt er Øresund og det sydlige Kattegat præget af dette forhold. Brakvand huser en forholdsvis fattig fauna, og det rigeste dyreliv udfolder sig derfor under ca. 15 m’s dybde. Desuden har vi, når man ser bort fra Bornholm, ikke klippekyster og heller ikke særlig kraftigt tidevand. Klippekyster og en stor forskel på lav- og højvande, som det f.eks. kendes fra Englands og Frankrigs kanalkyster, giver ellers rige muligheder for næsten tørskoet at studere marine organismer – en mulighed der altså ikke foreligger hos os.

Ikke desto mindre: Udstyret med så primitive redskaber som en netpose monteret på en stang, en stålsigte, et primitivt planktonnet og nogle glas eller spande kan man faktisk finde meget af det liv, der beskrives i dette bind, langs moler og på stenrev og i sandet på lavt vand. Det kan også være en oplevelse at snorkle over tang-skove og ålegræs-enge, og den nu så populære dykning med flasker giver specielt rige muligheder for at opleve naturen i havet. Der er også flere offentlige akvarier – specielt Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Nordsøakvariet i Hirtshals, Kattegatcentret i Grenå, Fjord & Bæltcenter i Kerteminde og Øresundsakvariet i Helsingør – der har specialiseret sig i at udstille livet i danske farvande. Havet er således ikke et helt lukket land for den naturinteresserede – ud over glæden over kysternes fugleliv og lystfiskerens noget mere kontante forhold til naturen.

Det, man vil få at se i danske farvande, er dog under alle omstændigheder et fladvandsliv. Den gennemsnitlige dybde i verdens oceaner er ca. 3 km, og i den sammenhæng er selv de ca. 700 m, man kan komme ned på i Skagerrak jo beskedne. Og ellers er dybden i vores farvande alle steder mindre end 200 m – de omfatter kun såkaldte kontinentalhave. I Kattegat er dybden næsten alle steder under 100 m, i Øresund er den største dybde omkring 50 m og i Limfjorden er vanddybden typisk omkring 10 m – dog enkelte steder lidt over 20 m. Vores marine fauna er derfor en fladvandsfauna uden repræsentanter for den dybhavsfauna og andre oceaniske skabninger, der dominerer havbunden i verdenshavene.