Nordatlanten

FIGUR 3-4. Strømmene i den del af Nordatlanten, der grænser op til Nordsøen er påvirket af den varme Nordatlantiske Strøm, der har sin oprindelse i Golfstrømmen ved den Mexikanske Golf. Overfladetemperaturen er vist for februar måned, og det varme vand fra den Nordatlantiske Strøm trænger som en tunge ned i den nordvestlige del af Nordsøen.

.
Licens: Begrænset anvendelse

A) Måling af temperatur (T), salinitet (S) ned gennem vandsøjlen fra en station i Kattegat ud for Gniben ved Sjællands Odde (13. august 2003). Massefylden er beregnet ud fra sammenhørende værdier af temperatur, salinitet og tryk, der nogenlunde svarer til dybden. På den viste station ses det relativt ferske overfladevand, der stammer fra Østersøen, i et homogent overfladelag i de øverste 3 m. Under 18 m’s dybde ses det salte bundvand med en salinitet på mere end 31; det stammer fra Skagerrak. Laget mellem de to vandmasser, springlaget, strækker sig over 10 m fra 3 til 18 m’s dybde.

.
Licens: Begrænset anvendelse

A) Måling af salinitet (S) ned gennem vandsøjlen fra en station i Kattegat ud for Gniben ved Sjællands Odde (13. august 2003).

.
Licens: Begrænset anvendelse

A) Massefylden er beregnet ud fra sammenhørende værdier af temperatur, salinitet og tryk, der nogenlunde svarer til dybden. På den viste station ses det relativt ferske overfladevand, der stammer fra Østersøen, i et homogent overfladelag i de øverste 3 m. Under 18 m’s dybde ses det salte bundvand med en salinitet på mere end 31; det stammer fra Skagerrak. Laget mellem de to vandmasser, springlaget, strækker sig over 10 m fra 3 til 18 m’s dybde.

.
Licens: Begrænset anvendelse

B) Vandets egenskaber analyseres også ud fra et såkaldt T-S-diagram, hvor samhørende værdier af T og S fra en profilmåling ned gennem vandsøjlen indtegnes. Observationerne er de samme som dem, der ses i A. I T-S diagrammet (CTD-diagram) kan de forskellige vandmasser skelnes fra hinanden. I figuren viser de krumme linjer, der er markeret med hhv. 10, 15 og 20, værdier af T og S, hvor vandets massefylde er konstant. Det tunge Skagerrakvand er vist som en samling af målinger i området med høj salinitet og en massefylde større end 1020 kg per m3 svarende til den krumme linje ved værdien 20, og tilsvarende er det lette Østersøvand vist som en samling af målinger i området med en lav salinitet.

.
Licens: Begrænset anvendelse

På trods af den store afstand fra de indre danske farvande til Nordatlanten har forholdene her betydning for både saltholdigheden og for temperaturen i Nordsøområdet, og dermed i sidste ende for forholdene længere inde mod Østersøen (figur 3-4).

Især har Den Nordatlantiske Strøm, der bevæger sig fra den varme og salte Golfstrøm ud for den Mexicanske Golf hen over Nordatlanten mod farvandet mellem Færøerne og Shetlandsøerne, stor betydning. Den sydlige del af denne strøm berører nemlig den nordlige del af Nordsøen, således at der transporteres vand med relativt høj saltholdighed ind i Nordsøen. Samtidig er det indtrængende vand fra Den Nordatlantiske Strøm betydeligt varmere, end hvad der er typisk for oceanet på disse breddegrader. Dette varme vand har vi glæde af i vintermånederne, da varmen bliver afgivet til atmosfæren og dermed medfører et generelt mildere klima.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Nordatlanten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig