Tidevandet forårsager en cyklisk bevægelse af vandstanden imellem højvande og lavvande. Vandstandsforskellen karakteriseres ved tidevandsamplituden, der er halvdelen af forskellen mellem højvande og lavvande (figur 3-11). Ved den sydlige del af den jyske vestkyst er tidevandsamplituden omkring 50-100 cm, og den aftager herfra op langs vestkysten og videre ned igennem Kattegat og Bælthavet. I den nordlige del af Kattegat er tidevandsamplituden omkring 30 cm men kun omkring 8 cm ved Gedser. I selve Østersøen er tidevandsamplituden reduceret til omkring 0-5 cm.
Tidevandet skyldes som nævnt massetiltrækningen fra Jordens nærmeste himmellegemer, dvs. Månen og Solen, og samspillet mellem disse og de kræfter, der skyldes Jordens bevægelse rundt om Solen og tilsvarende Månens bevægelse rundt om Jorden. Derfor er tidevandet bestemt af de indbyrdes astronomiske forhold i Jord-Måne- og Jord-Sol-systemet. Disse giver anledning til en hel række periodiske påvirkninger, og hver af disse karakteristiske perioder udgør en såkaldt tidevandskomponent. Tidevandet kan derfor beskrives som summen af en hel række tidevandskomponenter, hvoraf nogle er mere dominerende end andre (tabel 3-2).
Nogle af de mest betydende periodiske påvirkninger fra Solen skifter med 12 og 24 timers mellemrum. For eksempel, vil et punkt på Jordens overflade i løbet af 24 timer bevæge sig til den samme position igen i forhold til Solen og er derfor igen udsat for den samme påvirkning fra denne (se boks 3-3 om tidevandskraften). Den periodiske bevægelse giver anledning til de heldaglige og halvdaglige tidevandskomponenter med perioder på henholdsvis 24 og 12 timer.
Påvirkningen fra Månen har perioder, der er en anelse længere, fordi Månen „følger med“ Jorden rundt i sin daglige rotation om sig selv. Derfor er en „månedag“ på 24 timer og 50 minutter svarende til den tid, det tager for et punkt på Jordens overflade at bevæge sig til samme position igen i forhold til Månen. Det halvdaglige tidevand fra Månen har derfor en periode på 12 timer og 25 minutter.
Tidevandet er domineret af den halvdaglige månekomponent, der betegnes M2-komponenten. Derfor ændrer tidspunktet for tidevandet sig løbende fra dag til dag med ca. 50 minutter. De øvrige tidevandskomponenter giver anledning til yderligere ændringer af vandstanden. Dette ses tydeligst ved springflod, der indtræder omkring nymåne og fuldmåne.
Springflod opstår, når Solen og Månen står på linje i forhold til Jorden, dvs. enten omkring fuldmåne eller nymåne, og her observeres det største tidevand. Tilsvarende er der nipflod, dvs. den mindste tidevandsamplitude, når Solen og Månen står vinkelret på hinanden i forhold til Jorden.
Tabel 3-2. Benævnelse for og perioder af de dominerende tidevandskomponenter. Foto: B. Thorell.
|
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.