• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Udviklingen i resten af 1900-tallet

Oprindelig forfatter TFench

I første halvdel af 1900-tallet var marin zoologi og botanik mere aktiv i vores nabolande. I Sverige udførte zoologer og botanikere fra Lunds Universitet f.eks. mange undersøgelser i Øresund. Specielt kan nævnes Lönnbergs „Undersökningar rörende Öresunds Djurliv (1898-99)“. I Tyskland gennemførtes specielt ved universitetet i Kiel grundige undersøgelser af livet i den vestlige Østersø. Der blev dog også foretaget faunistiske og floristiske undersøgelser fra dansk side. Bind i serien Danmarks Fauna udgivet af Zoologisk Museum – heraf adskillige om marine dyregrupper – er udkommet gennem næsten hele 1900-tallet, og for mange dyregruppers vedkommende er de fortsat de mest autoritative værker, der findes. Et havbiologisk kursus blev indført ved Københavns Universitet i 1890.

 FIGUR 1-11. Gunnar Thorson under optagning af en Petersen-bundhenter.

FIGUR 1-11. Gunnar Thorson under optagning af en Petersen-bundhenter.

Fra omkring midten af århundredet skal specielt Gunnar Thorson (1906-1971) nævnes for sin betydning for marinbiologien i Danmark (figur 1-11). Da Danmark som allerede nævnt ikke havde en egentlig marinbiologisk station, oprettede Thorson i 1930'erne et privat marint laboratorium i et sommerhus på øen Ven i Øresund. Laboratoriet blev først og fremmest brugt til at studere larveplankton, og formålet var specielt at kunne identificere larverne og at studere deres forekomst, bundfældningstidspunkt osv. Under 2. Verdenskrig blev adgangen til Ven besværliggjort af besættelsesmagten, og Thorson rykkede sit laboratorium til lejede lokaler i Helsingør. Dette kan betragtes som forløberen for Københavns Universitets Marinbiologiske Laboratorium i Helsingør (figur 1-12), der indviedes i 1958 med Thorson som den første leder. Thorsons bog om larveplankton udkom kort efter krigen og blev en international klassiker (figur 1-13).

Fra anden halvdel af århundredet kan bl.a. nævnes undersøgelser af havbundens meiofauna, dvs. smådyr med en størrelse på 0,1-2 mm, og af protozoer. En omfattende behandling af faunaen i danske fladvandede bugter og fjorde blev gennemført af Bent Muus og medarbejdere. Hensigten var at undersøge de biologiske konsekvenser af landvindingsprojekter, der endnu i 1950'erne var på dagsordenen. En ligeledes imponerende monografi over Isefjordens og Roskilde Fjords fauna baseret på over 30 års studier blev forfattet af Erik Rasmussen.

Annonce

 FIGUR 1-12. Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør fotograferet i 2004.

FIGUR 1-12. Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør fotograferet i 2004.

 FIGUR 1-13. Tegning af planktonlarven af forgællesneglen Nassarius reticulatus (dværgkonk) fra Thorsons værk om marine planktonlarver. Larven måler ca. 0,5 mm. Den voksne snegl er almindelig på sandbund overalt i vores farvande uden for den egentlige Østersø.

FIGUR 1-13. Tegning af planktonlarven af forgællesneglen Nassarius reticulatus (dværgkonk) fra Thorsons værk om marine planktonlarver. Larven måler ca. 0,5 mm. Den voksne snegl er almindelig på sandbund overalt i vores farvande uden for den egentlige Østersø.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tom Fenchel: Udviklingen i resten af 1900-tallet i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 6. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483070

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Udviklingen i resten af 1900-tallet Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Naturen i Danmark

  • Historik