Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fronter og indstrømningshændelser

Oprindelige forfattere JBendt, KGus og TrChr

Overfladevandet i Kattegat er brakt, og når det møder Skagerraks saltere overfladevand, dannes der en mere eller mindre lodretstående skilleflade mellem de to vandmasser. En sådan skilleflade kaldes i lighed med skillefladen mellem forskelligartede luftmasser en front. Fronten mellem Kattegatvandet og Skagerrakvandet kaldes Skagerrakfronten, og den bevæger sig frem og tilbage afhængig af de herskende vindforhold. Typisk befinder den sig dog omkring Frederikshavn i en linje mod nordøst over mod den svenske kyst.

Ved kraftig vestlig eller sydvestlig vind presses vand fra Nordsøen op i Skagerrak, og samtidig vil vind fra denne retning presse vandet i den vestlige Østersø længere op i Østersøen. Dette medfører at vandstandsforskellen mellem Kattegat og Østersøen bliver mindre, og overfladevandet vil derfor strømme mindre kraftigt ud af Østersøen. I tilfælde af vedvarende vestenvind vil overfladestrømmen ligefrem ændre retning og løbe ind i Østersøen. Derved vil fronten blive presset længere sydpå i Kattegat, og saliniteten i de indre danske farvande kan herved blive øget betydeligt i løbet af relativt kort tid.

Samtidig med at overfladevandet presses op i Østersøen, kan der trænge mere bundvand fra Skagerrak ind i Kattegat. Hvis vinden påvirker området i flere dage, vil der efterhånden blive stuvet så store mængder vand op i Skagerrak og Kattegat, at bundvandet bliver presset over de lave områder ved Drogden og Darss-tærsklen, og derved tilføres der nyt bundvand til Østersøen. Disse sporadiske tilførsler er vigtige for at opretholde et iltrigt miljø i de dybere dele af Østersøen, der ellers ville blive permanent iltfri.

Annonce

De kortvarige ind- og udstrømninger, der finder sted som følge af vindstuvning, giver anledning til, at der transporteres omkring 100.000 m3 vand per sekund ind og ud af Kattegat og i særlige tilfælde helt op til 400.000 m3. Den middelstrømning ud af Østersøen, der finder sted som følge af flodtilførslerne, er til sammenligning kun på omkring 30.000 m3 vand per sekund.

De kortvarige vindepisoder kan fuldtstændigt ændre strømningsmønsteret fra den ene dag til den anden, men når vindstuvningen bliver mindre, vil det overordnede billede med udstrømmende overfladevand og indstrømmende bundvand igen dominere.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bendtsen, Karin Gustaffson, Trine Christiansen: Fronter og indstrømningshændelser i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483134

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk