Granit og gnejs

Danmark er velforsynet med mark- og strandsten. Dette fortrinlige byggemateriale har været brugt siden stenalderen, hvad man kan se i kæmpehøjene. I Middelalderens kirker blev der også brugt marksten, både rå, kløvede sten med en flad side, og kvadersten, der blev udhugget til kasseformede mursten. I dag bruges marksten mest til stendiger.

Bornholm har, som det eneste sted i landet, grundfjeld på jordoverfladen, hvad der gør det muligt at bryde granit. Granitterne og gnejserne har forskellige farver, men også en bestemt granit kan have regionale farvevariationer. Derfor er stenene navngivet efter stenbruddet, da den geologiske betegnelse ikke altid beskriver produktets udseende (figur 18-18).

I 1804 åbnede det første stenbrud lige øst for Rønne, hvor man indvandt den mørkegrå Rønne Granit. Man fremstillede især bygningssten, men også gravsten. I dag indvindes der Rønne Granit ved Klippeløkken øst for byen til facadesten, brosten, fliser, tilslag til beton og asfalt og til underlag for jernbanesveller. Facadesten kan ses på Christiansborg, fliser på Kongens Nytorv.

Den rødgrå Hammer Granit har været brudt omkring Hammeren på øens nordspids. Den brydes stadig ved Moseløkken nær Hammershus. Den bruges nu til facaderestaurering og fortovssten. F.eks. kan den ses i Bornholms Kunstmuseums gulv.

Den lysegrå gnejs er bl.a. indvundet i et gammelt brud ved Knarregård sydvest for Gudhjem. Paradisbakke Migmatit har været indvundet omkring Præsteboet og Bertelegård i den nordlige del af Paradisbakkerne. Flammet Paradisbakke Migmatit kan ses i Københavns Rådhus og som gulvfliser i Rønne sygehus. Den rødlige Vang Granit er blevet brudt i de gamle stenbrud ved Vang havn og i Ringebakker. Den rødgrå Alminding Granit er bl.a. brudt ved Hvideeng i Almindingen og ved Bjergebakke ca. 1 km nord for Vestermarie. Svaneke Granit er mørkt rød og har især været brudt omkring Helletsgårde i den østlige del af Paradisbakkerne og omkring Svaneke.