Alun skifer fra Bornholm har været brudt som vejmaterialer, f.eks. ved Limensgade, men indvindingen ophørte næsten i 1985. Der har der også været gjort forsøg med indvinding af olie fra Alun skiferen, men fire dybdeboringer i det danske område har ikke givet alunskifer-olie.

I sverige har Alun skifer været brugt til fremstilling af alun (se boks 7-3). Alun brugte man til garvning, bejdsning, farvning af tøj, brandhæmmer i træværk og syltning. Som biprodukt fik man faluröd, dvs. den farve man på dansk kalder svenskrød, som kendes fra mange svenske træhuse. Alun har også været brugt som blodstandsende middel og kan stadig fås som middel til at behandle sår efter barbering.

Alun fremstilles ved, at skiferen ristes, så mineralet pyrit omdannes til svovlsyre. Tilsættes vand, vil svovlsyren reagere med skiferens lermineral illit og danne kalium-aluminium-salte, alunsalte. Samtidig udfældes rødt slam til svenskrødt.

Alunproduktionen startede ved Andrarum i skåne i 1637, da landsdelen stadig var dansk, og ophørte i 1912. En bornholmsk produktion blev forsøgt i 1840'erne ved Limensgade, men uden succes.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Alun skifer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig