Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tungsand

Oprindelig forfatter GuLa

 FIGUR 18-15. Tungsand fra Vestjylland kan måske blive fremtidens danske råstof til indvinding af titanium, som bruges til fly, briller og hvid maling. Dette billede, der er taget med scanning-elektronmikroskop, viser et korn af det titaniumrige mineral ilmenit. Målestok 200 pm.

FIGUR 18-15. Tungsand fra Vestjylland kan måske blive fremtidens danske råstof til indvinding af titanium, som bruges til fly, briller og hvid maling. Dette billede, der er taget med scanning-elektronmikroskop, viser et korn af det titaniumrige mineral ilmenit. Målestok 200 pm.

Ud over kvarts og feldspat findes der i sand også korn af tunge mineraler som granat, magnetit, ilmenit, rutil og zirkon. Materialet kaldes for tungsand, og det har i nyere tid haft en vis bevågenhed som råstof. Ilmenit og rutil indeholder titanium, der paradoksalt nok er et letmetal. Titanium fra udenlandsk tungsand bruges næsten udelukkende til hvid farve, titanium-hvidt, og i mindre mængder til titaniumstål, som kendes fra flyvemaskiner og briller. Zirkon bruges i den keramiske industri.

I 1956 kortlagde Danmarks Geologiske Undersøgelse de danske sandstrande for at finde egnet tungsand. Det ligger oven på det hvide sand som sorte og mørkerøde lag (se figur 17-28A). Man interesserede sig for magnetit til jernmalm, ilmenit til titaniummalm, zirkon til zirkonmalm, og granat til slibemiddel. Man anlagde et produktionsanlæg ved Skagen, men indvindingen var ikke rentabel og ophørte efter få år.

 FIGUR 18-16. Ved Hindsgavl på Fyn findes under den gamle lillebæltsbro hvidt, glimmerholdigt sand. Det er Vejle Fjord Formationen fra Sen Oligocæn. Glimmersandet blev endnu i 1840'erne hentet fra klinten for at blive solgt til kancellikontorerne i København. Det blev hældt i en beholder, som lignede en saltbøsse, og i stedet for at bruge trækpapir strøede man sand på det nyskrevne blæk. J. A. Hofmann Bang fra Hofmansgave skrev i 1843, at der årligt blev hentet 8 tønder til kancelliet, og at det blev betalt med 6 rigsdaler per tønde, når det var udvasket. „Dette har altså den ære at glimre i Cancelliet“, skriver han.

FIGUR 18-16. Ved Hindsgavl på Fyn findes under den gamle lillebæltsbro hvidt, glimmerholdigt sand. Det er Vejle Fjord Formationen fra Sen Oligocæn. Glimmersandet blev endnu i 1840'erne hentet fra klinten for at blive solgt til kancellikontorerne i København. Det blev hældt i en beholder, som lignede en saltbøsse, og i stedet for at bruge trækpapir strøede man sand på det nyskrevne blæk. J. A. Hofmann Bang fra Hofmansgave skrev i 1843, at der årligt blev hentet 8 tønder til kancelliet, og at det blev betalt med 6 rigsdaler per tønde, når det var udvasket. „Dette har altså den ære at glimre i Cancelliet“, skriver han.

I 1989-93 søgte man igen efter egnet tungsand, men denne gang i grusgrave og i hævede stenalderstrandvolde. Især ilmenit, rutil og zirkon havde interesse (figur 18-15). Kortlægningen viste, at indholdet af tungsand ikke var højt nok, og at tungmineralerne ikke var tilstrækkeligt forvitrede til at have dannet titaniumoxid, da transport af sandet i smeltevandsfloder er foregået i for kort tid og i for koldt et klima.

Annonce

I 1993 blev det miocæne sand fra Odderup Formationen i Midtjylland undersøgt af Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser (GEUS). Sandet var aflejret på datidens strande, hvor det i det varme klima var blevet vasket frem og tilbage (se kapitlet Lagunekyster og flodsletter (Neogen og følgende afsnit). Den fysiske og kemiske forvitring var derfor stor, hvilket skulle give et højt indhold af værdifulde tungmineraler. Ved Skjern blev der i 15 ms dybde fundet tungsandslag på op til 30 cm’s tykkelse med et indhold af ilmenit, rutil, og zirkon på 4 %. En indvinding er endnu ikke igangsat.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Larsen: Tungsand i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484142

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk