Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Geotermisk energi

Oprindelig forfatter FSu

I sidste halvdel af 1900-tallet øgedes debatten om det skadelige i at afbrænde fossilt brændsel som kul og olie. Dels kan kulafbrænding være årsag til syreregn, dels bliver der udledt kuldioxid til atmosfæren, så Jorden opvarmes på grund af øget drivhuseffekt. Derfor kom geotermisk energi frem som en af de mange alternative energikilder til kul og olie.

Energiformen bygger på, at temperaturen i undergrunden stiger med 2-3 °C for hver 100 m, man borer nedad. Man kan så enten hente opvarmet grundvand fra et reservoir, eller man kan pumpe koldt vand ned i reservoiret, for derefter at pumpe det opvarmede vand op. Den første metode bruges i Danmark.

I 1977 fik Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG) eneret på efterforskning og udnyttelse af geotermisk energi i Danmark. Man borede ved Thisted, Års og Farsø. Alle tre steder traf man lidt under 100 °C varmt vand i 3 km’s dybde. Men i denne dybde er der næsten ingen porerum i lagene, så vandgennemstrømningen i reservoiret er dårlig. Derfor var det ikke muligt at hente vandet op tilstrækkeligt hurtigt. I Thisted borede man gennem Gassum Formationens sandsten fra Sen Trias og Tidlig Jura (se kapitlet Fra ørkener til varme have (Trias, Jura og Kridt og følgende afsnit) i 1250 m’s dybde, og her var der sandstenslag med god vandgennemstrømning og en vandtemperatur på 45 °C.

Annonce

I 1984 anlagde DONG et geotermisk forsøgsanlæg ved Thisted (figur 18-35). En produktionsboring henter det varme saltvand op, og herfra bliver det fordelt i byens fjernvarmenet. Til slut pumpes det tilbage i formationen for at opretholde trykket og undgå forurening af drikkevandet med det salte vand. Forsøgsanlægget forsynede fra begyndelsen 1000 enfamilieshuse med varme, men i år 2000 blev det udvidet til 2000 enfamilieshuse.

 FIGUR 18-35. Det geotermiske forsøgsanlæg ved Thisted kan forsyne 2000 enfamilieshuse med varme. Man henter 45 °C varmt vand op fra sandsten i 1250 m's dybde.

FIGUR 18-35. Det geotermiske forsøgsanlæg ved Thisted kan forsyne 2000 enfamilieshuse med varme. Man henter 45 °C varmt vand op fra sandsten i 1250 m's dybde.

Geotermiske anlæg i Gassum Formationen skal ligge langs randen af Det Danske Bassin, hvor sandstenslagene er tykkest. Der kan dog også hentes varmt vand fra andre sandstenslag, f.eks. Bunter Sandsten Formationen fra Tidlig Trias. Der skal indvindes i dybden 1-2,5 km, hvor vandet er tilstrækkelig varmt, og sandstenen er porøs nok.

De naturgivne forhold skal helst passe med, at anlægget kan placeres ved en af de større byer. Man mener, at der i Danmark er 12 byer, som er egnede til at have geotermiske anlæg: Brønderslev, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Kalundborg, Kerteminde, København, Nyborg, Randers, Roskilde, Skive og Ålborg. I 2002 planlagde man et forsøgsanlæg på Amager ved København, der skal dække 4000 husstande. I 2750 m's dybde gennemborede man Bunter sandsten Formationen, der havde 73 °C varmt vand.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Surlyk: Geotermisk energi i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484126

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk