Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alun skifer

Oprindelig forfatter GuLa

Alun skifer fra Bornholm har været brudt som vejmaterialer, f.eks. ved Limensgade, men indvindingen ophørte næsten i 1985. Der har der også været gjort forsøg med indvinding af olie fra Alun skiferen, men fire dybdeboringer i det danske område har ikke givet alunskifer-olie.

I sverige har Alun skifer været brugt til fremstilling af alun (se boks 7-3). Alun brugte man til garvning, bejdsning, farvning af tøj, brandhæmmer i træværk og syltning. Som biprodukt fik man faluröd, dvs. den farve man på dansk kalder svenskrød, som kendes fra mange svenske træhuse. Alun har også været brugt som blodstandsende middel og kan stadig fås som middel til at behandle sår efter barbering.

Alun fremstilles ved, at skiferen ristes, så mineralet pyrit omdannes til svovlsyre. Tilsættes vand, vil svovlsyren reagere med skiferens lermineral illit og danne kalium-aluminium-salte, alunsalte. Samtidig udfældes rødt slam til svenskrødt.

Annonce

Alunproduktionen startede ved Andrarum i skåne i 1637, da landsdelen stadig var dansk, og ophørte i 1912. En bornholmsk produktion blev forsøgt i 1840'erne ved Limensgade, men uden succes.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Larsen: Alun skifer i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 14. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484112

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk