Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Landskabsbenyttelse

Oprindelige forfattere GuLa og LHolm

Til daglig skænker man det nok ikke mange tanker, at landskabet, planterne, dyrene, klimaet og jordbunden har stor betydning for os. Dele af teknologien er netop gennem århundreder udviklet for at forbedre de betingelser, som naturen giver os. Derfor glemmes det ofte, at vi i virkeligheden er dybt afhængige af den. Man har behov for rent vand til at drikke og for god jord til afgrøderne. Man skal kunne færdes hurtigt og sikkert fra det ene sted til det andet, og man ønsker at bo på steder, hvor man er i sikkerhed for naturens voldsomme kræfter, men dog gerne er tæt på dem.

Da vore forfædre efter sidste istid tog landet i besiddelse og efterhånden begyndte at opdyrke jorden, var jordens frugtbarhed og jagtmulighederne afgørende for, hvor mange mennesker, der kunne bo på stedet. Hvor Weichsel istids gletsjere havde efterladt moræneler, var dyrkningsmulighederne særlig gode.

 FIGUR 19-5. Råbjerg Mile bevæger sig med vindens kraft hvert år mere end 15 m og begraver alt foran sig. Alligevel har man fredet den, så for en gangs skyld er det ikke kun et sted, der er fredet, men også en proces; nemlig vandringen. Alt tyder på, at den vil fortsætte sin vandring mod Kattegat, som den vil nå ca. I år 2250.

FIGUR 19-5. Råbjerg Mile bevæger sig med vindens kraft hvert år mere end 15 m og begraver alt foran sig. Alligevel har man fredet den, så for en gangs skyld er det ikke kun et sted, der er fredet, men også en proces; nemlig vandringen. Alt tyder på, at den vil fortsætte sin vandring mod Kattegat, som den vil nå ca. I år 2250.

Derimod var og er egne, hvor smeltevandet fra indlandsisen har afsat tykke lag af sand og grus, ikke særlig frugtbare. Livsbetingelserne var barskere, og her boede der derfor kun få mennesker. Det klareste eksempel ses i Jylland, hvor isranden fra det sidste isfremstød står frem i landskabet og opdeler landet i en frugtbar og bakket østlig del og en mere flad og mager vestlig del. Denne opdeling eksisterer stadig med en ret tæt bosættelse øst for israndslinjen, mens den spredte bebyggelse karakteriserer landskabet vest herfor.

Annonce

Mennesket tæmmer naturen

Surt slid i fortiden kombineret med nutidens teknologi har ændret landskabets udseende markant. Lavvandede områder er blevet inddæmmet for at kunne opdyrke dem. Lammefjorden, Kolind Sund og Rødby Fjord blev til land i slutningen af 1800-tallet. Her blev bygget høje diger, så havvandet kunne holdes ude, mens ferskvandet til stadighed blev pumpet ud af områderne. Vadehavsområdet med diger og kanaler er et andet eksempel på menneskets kunnen og vilje til at ændre landskabet.

 FIGUR 19-6. Jordskælv i Danmark. Selv om man betragter landet som roligt, foregår der forskydninger i den danske jordskorpe med tilhørende jordskælv. Jordskælv, og til dels havoversvømmelser og jordskred, kan mennesket stadig ikke kontrollere. Jordskælv er svære at forudsige, men de laver til gengæld sjældent skader i Danmark. Tallene 1-4 er jordskælvets størrelse på Richterskalaen.

FIGUR 19-6. Jordskælv i Danmark. Selv om man betragter landet som roligt, foregår der forskydninger i den danske jordskorpe med tilhørende jordskælv. Jordskælv, og til dels havoversvømmelser og jordskred, kan mennesket stadig ikke kontrollere. Jordskælv er svære at forudsige, men de laver til gengæld sjældent skader i Danmark. Tallene 1-4 er jordskælvets størrelse på Richterskalaen.

Kystnedbrydning kan stoppes eller bremses ved at bygge kystbeskyttelse såsom høfder. Tidligere tiders voldsomme sandflugt er blevet tæmmet ved at plante læhegn og skove på sandområderne. Årsagen til sandflugtens opståen var ironisk nok, at mennesket selv havde fældet skovene og udpint jorden, så landskabet lå åbent for vindens susen (kapitlet Nutidens kyster og klitter).

Danmark er begunstiget af at ligge i en geologisk set rolig region, uden vulkanisme og voldsomme jordskælv (figur 19-6). De største ødelæggelser herhjemme skyldes vand og vind. Man kan blive ramt af store oversvømmelser og jordskred. Især oversvømmelser har i tidens løb kostet adskillige menneskeliv. Men i de fleste tilfælde er det lykkedes at beskytte os mod naturkræfterne, så man kan leve uden de store risici.

Samtidig med at man ønsker at leve beskyttet, er man dog dybt fascineret af naturens kræfter og ønsker at opleve dem på nært hold, hvad fredningen af Råbjerg Mile med dens ukontrollerede kraft er et eksempel på (figur 19-5).

Landskabet og råstofressourcerne

En meget direkte form for udnyttelse af vores geologiske grundlag er råstofproduktionen. I afsnittet Påvirkning af det geologiske landskab og i kapitlet Råstoffer: mineraler, energi og vand er denne udnyttelse nærmere omtalt.

 FIGUR 19-7. De fleste mennesker nyder nok landskabets egenart uden videre overvejelser over, hvordan det er dannet. En meget konkret brug af det geologiske landskab ses hos sten- og fossilsamlere, der på stranden og i råstofgrave finder spændende og smukke vidnesbyrd om Danmarks fortid. Her graves der ved Dykær, Juelsminde.

FIGUR 19-7. De fleste mennesker nyder nok landskabets egenart uden videre overvejelser over, hvordan det er dannet. En meget konkret brug af det geologiske landskab ses hos sten- og fossilsamlere, der på stranden og i råstofgrave finder spændende og smukke vidnesbyrd om Danmarks fortid. Her graves der ved Dykær, Juelsminde.

Landskabet som vidensbank

Det uberørte landskab rummer informationer om de kræfter og processer, som gennem millioner af år har formet landet. I vore moser og søer findes aflejringer, der dokumenterer klimaudviklingen gennem mange tusinde år. Alle disse informationer trækkes der på til mange formål. F.eks. til opstilling af geologiske modeller til brug for grundvands- og råstofkortlægning, til beregning af jordlagenes egenskaber ved bygge- og anlægsarbejder og til vurderinger af fremtidens klima.

Det er derfor vigtigt at bevare denne vidensbank, når man ændrer landskabet, som det bl.a. gøres ved bebyggelse, bortgravning og dræning.

Landskabet som fritidssted

I takt med den stigende fritid er der kommet større fokus på den rekreative anvendelse af naturen. Langt de fleste mennesker bor i dag i byer og har deres dagligdag her. Til gengæld er der stadig større interesse for at opleve landskabet og naturens kræfter i fritiden, hvad enten det er på weekendturen eller i ferien. Det er blevet kostbart at få mulighed for at opleve den „uforstyrrede“ natur.

Ved siden af behovet for den stille tur gennem landskabet findes behovet for at bruge det til kraftig fysisk udfoldelse, f.eks. cykling på mountainbikes og klippeklatring. Det er ikke altid enkelt eller muligt at forene de stilfærdige og de krævende ønsker.

De inspirerende landskabsformer

Landskabets værdi som inspirationskilde er vanskelig at definere. Som nævnt i indledningen har der i perioder af danmarkshistorien været en vis fokus på geologiske formationer såsom klinter og bakker. Her kunne man finde et vildt og storslået landskab, som var en passende model for guldalderkunstnernes verdensforståelse og idealer. I dag følger kunsten andre veje, men en vis inspiration kan stadig spores i bl.a. „land-art“ fra 1960'erne og 70'erne.

Også inden for arkitekturen kan man af og til erkende inspirationen fra geologien og landskabet. F.eks. kan en lokal stenart være anvendt som facadebeklædning for at få bygningen i harmoni med det omgivende landskab.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Larsen, Lise Holm: Landskabsbenyttelse i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 15. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484157

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk