Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Geologisk naturpleje

Oprindelige forfattere GuLa og LHolm

 FIGUR 19-11. Ved Bovbjerg Klint nær Lemvig er der modstridende interesser mellem dem, som vil kystsikre, og dem, som ønsker en fri erosion af klinten. Kystsikring kan redde det kulturhistoriske mindesmærke Bovbjerg Fyr og de nærliggende sommerhuse, mens kysterosion kan blotlægge et sjældent og internationalt kendt geologisk profil gennem Hovedstilstandslinjen.

FIGUR 19-11. Ved Bovbjerg Klint nær Lemvig er der modstridende interesser mellem dem, som vil kystsikre, og dem, som ønsker en fri erosion af klinten. Kystsikring kan redde det kulturhistoriske mindesmærke Bovbjerg Fyr og de nærliggende sommerhuse, mens kysterosion kan blotlægge et sjældent og internationalt kendt geologisk profil gennem Hovedstilstandslinjen.

Pleje af geologiske lokaliteter er et vidt begreb. Det afhænger af, hvilken landskabstype der skal plejes. Det kan være en bakkeform, som ønskes friholdt for træer, en klint, hvor man ønsker fri erosion uden kystsikring, eller en råstofgrav hvor man ønsker at oprense profilet.

Hvad skal beskyttes og plejes?

Første skridt i beskyttelse og pleje af et område består i at afgøre, om det er landskabsformen, der ønskes plejet, eller de geologiske lag eller eventuelt begge dele.

I forbindelse med plejen skal man være opmærksom på alle de geologiske kvaliteter, som stedet indeholder. Hvis der er mulighed for at samle fossiler, giver det stedet en ekstra kvalitet. Det vil også være naturligt at inddrage biologiske, kulturhistoriske, æstetiske og tekniske værdier, hvis det kan gøres uden at tilsidesætte de geologiske værdier.

Annonce

Målgrupper

Når man har beskrevet, hvad der skal beskyttes og plejes, er det væsentligt at afgøre, hvem det skal komme til gavn (figur 19-11).

Til gavn for turismen og skoleundervisningen skal beskyttelsen og plejen lægge vægt på frilægning af landskaber og profiler, så man får umiddelbare, synlige oplevelser. Den offentlige adgang skal sikres, og der skal også anlægges stier og laves god skiltning og anden formidling såsom foldere. Desuden skal sikkerheden afklares, så f.eks. en grusgravsskrænt ikke skrider ned over de besøgende.

Til forskning, videregående undervisning og tekniske undersøgelser skal beskyttelsen og plejen først og fremmest sikre, at man fortsat har adgang til lokaliteten og kan frilægge profiler, gøre observationer og tage prøver.

Landskabspleje i praksis

Når de geologiske værdier og målgrupperne er afklaret, kommer den fysiske del af plejen. Den vil ofte bestå i en førstegangspleje efterfulgt af løbende vedligeholdelse.

Erfaringerne i forbindelse med pleje af geologiske profiler er endnu beskedne. Ved frilæggelse af profilet skal der anvendes forskellige metoder. Kalkprofiler kræver en anden behandling end et profil af løst smeltevandssand- og grus. Frilæggelse af profilet er dog kun første skridt, senere kommer den løbende vedligeholdelse, der kan bestå i afrensning for skredmateriale og tilgroning. Også her er der store forskelle fra profil til profil. Sand- og grusprofiler kræver hyppig pleje, typisk en årlig oprensning, mens kalk- og kridtprofiler kan passe sig selv i mange år. Ved etablering af et profil skal man derfor samtidig have en plan for vedligeholdelse, foruden en vurdering af de ressourcer, som skal anvendes til plejen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Larsen, Lise Holm: Geologisk naturpleje i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484172

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk