Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den vilde natur

Oprindelige forfattere GuLa og LHolm

Hvad vores stenalderforfædre har ment om naturen, kan man kun gisne om, men fra Vikingetiden har man myter om dannelsen af de forskellige landskabsformer. Ifølge Snorre Sturlassons „Edda“ blev jætten Ymer skabt af mødet mellem is og ild. Ud af isen smeltede koen Audhumla, som slikkede et menneske ud af en rimslået sten. Fra ham nedstammer Odin, Vile og Ve, som dræbte Ymer. Af Ymers blod blev havet dannet, kødet blev til det faste land, knoglerne til klipper, og tænderne blev til sten. Af hans hjerneskal blev himmelhvælvingen dannet.

Med kristendommens indførelse i Danmark blev dens bud på en skabelsesberetning fremherskende. Op gennem Middelalderen troede man, at naturen havde været uforanderlig, siden Gud skabte den. Men parallelt med kristendommen har sagntroen eksisteret, tit indpasset i en form for kristen forståelse. Det kunne være en særlig forklaring på store stens tilstedeværelse i landskabet: De var kastet af trolde, der ikke brød sig om kirkeklokkeklang.

Fossiler var mærkelige naturfænomener, som også blev tilskrevet det overnaturlige (figur 19-1). I Danmark kaldes forstenede blæksprutter, eller belemnitter, stadig for vættelys, fordi man i gamle dage troede, at de julenat blev tændt af overnaturlige væsener, vætter. Vættelys blev lagt i spædbørnenes vugge for at beskytte mod vætterne, der ville snige sig ind for at patte på børnenes fingre, så de blev tynde og spidse. Og søpindsvin kendes helt tilbage fra danske stenaldergrave, hvor de døde er begravet med dem. Senere blev de lagt i spisekammeret for at forhindre brødmangel, eller at mælken løb sur. De kendes også som sebedæisten eller tordensten, der kunne forhindre lynnedslag og brand.

Annonce

NID-2-955.png

NID-2-956.png

FIGUR 19-1. Fossilers særegne form har altid tiltrukket sig opmærksomhed. A) Forstenet blæksprutte, belemnit, der stadig kaldes vættelys. B) Forstenet søpindsvin, der også har spillet en rolle i folketroen. Foto: G. Larsen.

Hvor gamle disse opfattelser er, ved man ikke, da de fleste oplysninger først er indsamlet i 1800-tallet. Visse forestillinger har dog holdt sig i mange århundreder, og rester af folketroen kan spores den dag i dag.

Det romantiske landskab

Den vilde natur kan mennesket forsøge at besejre, således som det var målet i 1600-1700-tallets symmetriske barokhaver med figurklippede hække og træer. Denne tendens afløstes i slutningen af 1700-tallet af en sværmen for naturen blandt de velstillede byboere, og den nye stil stod i fuldt flor i Guldalderen 1800-1850 (figur 19-2 og 19-3). Her blev den naturalistiske „engelske have“ et forbillede. I Guldalderen var der også et dansk nationalromantisk forhold til landskabet. Malere og digtere beskæftigede sig med „ægte dansk“ natur. Det var afgræssede enge, heden, landskaber med forblæste træer og en kæmpehøj, højstammede bøgeskove, stejle kystklinter i moræneler og vilde, forrevne kridtklinter. Møns og stevns kridt- og kalkklinter kom i fokus, ligesom Odsherreds randmorænebakker og de bornholmske klippepartier.

 FIGUR 19-3. F. Sødring: Parti af Møns Klint med Sommerspiret, 1830.

FIGUR 19-3. F. Sødring: Parti af Møns Klint med Sommerspiret, 1830.

Guldalderens natursyn har haft kolossal virkning på eftertiden. Når man i dag spørger folk om, hvilken natur de foretrækker, har højstammede bøgeskove, bakker med stort udsyn over landskabet, og kystklinter med udhængende træer den højeste prioritet. Det forstås som rigtig natur, selv om det i de fleste tilfælde er et udpræget kulturlandskab.

Samtidig med den romantiske naturstrømning var der et udpræget nyttesyn på naturen. 1700-tallets merkantilisme så store økonomiske værdier i naturen, og Guldalderen så udnyttelse af naturen som en metode til at bringe den forarmede nation på fode igen efter krig og statsbankerot. Idéerne til udnyttelsen af de geologiske forekomster blomstrede. F.eks. blev H. C. Ørsted sendt til Bornholm for at undersøge kulforekomsterne. Denne interesse fortsatte under industrialiseringen efter midten af 1800-tallet.

Naturen for menneskets skyld?

Tanken om, at det også kan være nødvendigt at beskytte naturen, begyndte så småt at dukke op i slutningen af 1800-tallet under det såkaldte „Moderne gennembrud“. Forfattere og billedkunstnere prøvede nu at se naturen „som den er“ frem for som et „idealbillede“. Et begyndende bade- og friluftsliv for især befolkningen i de hurtigt voksende byer skabte et andet krav til naturen og landskabet. Baggrunden for den første naturbeskyttelseslov i 1917 var da også i højere grad at sikre offentlighedens adgang til naturskønne steder end at sikre de sjældne dyr og planter et passende levested.

 FIGUR 19-4. Er dette kønt eller grimt, er det nyttigt eller unyttigt? Det afhænger af, hvem man spørger. Her ses en gammel kalkgrav i en ca. 10 m høj skrænt ved Nye Kløv nordøst for Thisted. En geolog vil sige, at hullet er nyttigt, fordi det viser grænsen mellem Kridt og Tertiær. På denne grænse skete den store klimakatastrofe, hvor bl.a. dinosaurerne uddøde, og således kan et beskedent jordhul måske fortælle om fremtidens klima.

FIGUR 19-4. Er dette kønt eller grimt, er det nyttigt eller unyttigt? Det afhænger af, hvem man spørger. Her ses en gammel kalkgrav i en ca. 10 m høj skrænt ved Nye Kløv nordøst for Thisted. En geolog vil sige, at hullet er nyttigt, fordi det viser grænsen mellem Kridt og Tertiær. På denne grænse skete den store klimakatastrofe, hvor bl.a. dinosaurerne uddøde, og således kan et beskedent jordhul måske fortælle om fremtidens klima.

Efter 2. Verdenskrig vandt synspunktet om beskyttelse af landskaber „for naturens egen skyld“ frem. I dag har man fokus på spørgsmålet: For hvis skyld beskytter man naturen? Er det for naturens egen skyld, mangfoldigheden, dyre- og plantelivet, forskningen, undervisningen, turismen, de rekreative aktiviteter, eller er det for at tilgodese menneskers følelser?

I de seneste år er der gjort forsøg på at sætte økonomi på naturoplevelser, så det kan blive lettere at prioritere samfundets økonomiske ressourcer. Hvad er f.eks. værdien af at etablere en sø i et landskab? Det har man forsøgt at vurdere ved at undersøge, hvor meget huspriserne stiger i områder, hvor naturen forbedres. Metoden har åbenlyse svagheder, og hvordan måler man værdien af at bevare f.eks. Et interessant geologisk profil (figur 19-4)?

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Larsen, Lise Holm: Den vilde natur i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484150

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk