Landskaber i fremtiden

Et landskab eller en geologisk seværdighed er skabt af naturprocesserne og er derfor i næsten alle tilfælde skabt ved en irreversibel proces. Hvis Møns Klint og Mols Bjerge fjernes ved råstofgravning, skal der en ny istid til for at skabe lignende landskaber. Men er det et problem, hvis landskaber forsvinder?

Landskaber og jordlag, der kun viser påvirkning fra de naturprocesser, der skabte dem, er uundværlige for den geologiske forskning, til undervisning og for samfundstekniske undersøgelser. De har også en høj æstetisk værdi for mange mennesker. Derfor er det relevant at afgøre, hvilke landskaber og geologiske formationer der er værd at bevare, og hvilke der kan bruges til andre formål (se kapitlet Mennesket, jorden og landskabet inkl. følgende afsnit). En af vores fælles værdimålere er penge. Det er en meget nyttig størrelse, men det er vigtigt at holde sig for øje, at ikke alle af de ovennævnte værdier kan gøres op i penge.

En opgørelse over naturområderne er især vigtig i dag, hvor presset på landskabet er stigende. Dette pres skyldes først og fremmest væksten i samfundet; med den følger et øget forbrug af naturens ressourcer og en større anvendelse af landskabet til f.eks. fritidsbrug. Som tendensen er nu, vil konkurrencen om at benytte og udnytte det danske land blive større i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at man gør sig klart, om det er et naturområde, et sommerhusområde, en motorvej eller noget helt andet, der bør have højest prioritet. Og man må ikke glemme, at de geologiske værdier, som f.eks. en kystklint, er noget af det sidste uberørte natur, der findes i Danmark og det øvrige Europa, og som samtidig kan fortælle om landets 1400 millioner år gamle historie.