Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Udforskningens historie

Oprindelig forfatter GuLa

 FIGUR 2-1. Fra Middelalderen til langt op i 1800-tallet var det Biblens skabelsesberetning, der gjaldt. Således udregnede den irske ærkebiskop James Ussher i 1654 Jordens alder ved at lægge de forskellige levealdre for generationerne i Biblen sammen. Han fandt, at Jorden blev dannet den 26. oktober år 4004 f.Kr., klokken ni om morgenen! Kalkmaleri fra Fanefjord Kirke, ca. 1500.

FIGUR 2-1. Fra Middelalderen til langt op i 1800-tallet var det Biblens skabelsesberetning, der gjaldt. Således udregnede den irske ærkebiskop James Ussher i 1654 Jordens alder ved at lægge de forskellige levealdre for generationerne i Biblen sammen. Han fandt, at Jorden blev dannet den 26. oktober år 4004 f.Kr., klokken ni om morgenen! Kalkmaleri fra Fanefjord Kirke, ca. 1500.

Denne bog handler om det danske landområdes udvikling i de sidste 1,7 milliarder år, sådan som undersøgelser i de seneste 3-400 år har kortlagt den. Gennem disse få hundrede år har de videnskabelige teorier undergået store forandringer. Det skyldes bl.a. de metoder og muligheder, der har været til rådighed i udforskningen, og de samfundsmæssige strømninger, der har præget de forskellige tider. Det er dette kapitels mål at trække de store linjer i udforskningens historie.

Det er svært at afgøre, hvor man skal starte en videnskabshistorisk fortælling. Man kan ikke begynde med de første danskere i Stenalderen, for man ved ikke meget om, hvilke tanker de har gjort sig om Jordens skabelse. Senere i Vikingetiden gav den nordiske gudetro et bud på en skabelsesberetning (se Den vilde natur), men med kristendommens indførelse i Danmark blev den kristne verdensforståelse fremherskende i århundreder (figur 2-1). I store træk fastlagde den, at naturen havde været uforanderlig, siden Gud skabte den på seks dage. Denne tro spillede især i Middelalderen en afgørende rolle for opfattelsen af, hvordan vores landskaber og geologiske materialer var skabt. Opfattelsen holdt sig langt op i 1800-tallet og har stadig sine fortalere.

Først i 1600-tallet begyndte man at se naturens store processer som foranderlige, og det var tilmed en dansker, der var foregangsmand. Men som det skal ses, blev religionen længe ved med at præge geologien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Larsen: Udforskningens historie i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483632

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk