Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fossiler

Oprindelig forfatter GuLa

Ordet fossil er latinsk og betyder opgravet. Et fossil er rester eller spor af fortidige organismer, der er bevaret i jorden ved naturlige processer. Det kan være skeletmateriale, snegle- og muslingeskaller og gravegange. Tit bruges ordet forstening i stedet, selv om ikke alle fossiler er forstenede.

Man kan kun finde fossiler i sedimentære bjergarter og sedimenter. I magmatiske og metamorfe bjergarter er eventuelle fossiler ødelagt på grund af den høje temperatur, de som bjergart blev dannet under.

Fossilers dannelse

Normalt vil døde planter og dyr enten blive ædt af ådselædere, orme og insekter, eller de vil rådne ved iltning og andre kemiske processer, så de omdannes og indgår i muldjorden. Men hvis den døde organisme begraves i sedimentet under de rette fysiske og kemiske forhold, kan hele eller dele af organismen blive bevaret som fossil (figur 3-14). Det kan f.eks. ske for et stykke træ, der bliver begravet. Træet kan blive presset sammen af de overliggende jordlag, så der til sidst kun er kulstoffet tilbage i det. Denne proces kaldes indkulning. Det begravede træ kan også blive udsat for, at opløst kisel siver ind og erstatter træets organiske materiale. Denne proces, der kaldes replacering, skaber et stykke forstenet træ, hvor årringe og andre strukturer i træet bliver bevaret.

Annonce

Andre fossiler kan være skabt ved, at de i sig selv ikke kan rådne. Det er f.eks. tilfældet med en muslingeskal af kalk. Det kan også være, at der ikke er andet end en afstøbning tilbage af fossilet. Et typisk eksempel er et søpindsvin af flint. Søpindsvinets kalkskal eksisterer ikke længere, men til gengæld er skallen udfyldt med flint, der så viser et indre aftryk af dyret. Endelig kan fossiler være konserveret naturligt, f.eks. når en mammut nedfryses, så kødet bevares, eller når en myg fanges i harpiks, der siden er omdannet til rav.

Brug af fossiler

Når man finder fossiler af en bestemt dyreart i de forskellige jordlag, kan de bl.a. bruges til at tolke artens udvikling. Det brugte den engelske naturforsker Charles Darwin (1809-1882) i stor udstrækning, da han fastlagde, at arterne har udviklet sig gennem tiderne. Før han grundlagde denne udviklingslære, var der en udbredt tro på, at arterne ikke havde forandret sig gennem tiden.

Fossiler kan også bruges til at bestemme fortidens miljø og klima. Det gør man ved at finde en nutidig organisme, der ligner den fossile, og så se på, hvordan den nutidige lever. Eksempelvis kan en moderne musling kræve polar vandtemperatur for at kunne leve. En fossil musling, der ligner den nutidige, har med stor sandsynlighed også levet i polarhave. Hvis et fossilt træ ligner et moderne træ, der kræver meget sollys, skulle det fossile træ sikkert også bruge meget sollys. På den måde kan sammenligning af fossiler og moderne slægtninge sige noget om fortidens temperatur, nedbør, tidevand, saltholdighed og meget andet.

Endelig bruges fossiler også til aldersdatering, hvilket næste afsnit bl.a. vil handle om.

NID-2-61.png NID-2-59.png NID-2-62.png

NID-2-63.pngNID-2-60.png

FIGUR 3-14. Fossiler kan bevares på forskellige måder. A) Muslingeskallen har ikke været udsat for forandring, siden den blev begravet. B) I det forstenede træ er kisel trængt ind, hvor der tidligere var træmasse. C) Søpindsvinet eksisterer ikke længere; i stedet er der en flintafstøbning af dets inderside. D) Bregnebladet er blevet trykket sammen til en tynd kulhinde. E) Billen er blevet indstøbt i rav.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Larsen: Fossiler i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 13. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483669

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk