Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Overordnede tektoniske strukturer i det danske område

Oprindelig forfatter FSu

Tektoniske strukturer skyldes kort fortalt bevægelser i jordskorpen, der kan folde bjergkæder op, opsprække kontinenter eller danne lokale gravsænkninger.

I løbet af det mere end 500 millioner år lange tidsrum fra afslutningen af Prækambrium til i dag dannedes det danske områdes overordnede geologiske strukturer i undergrunden gennem en række markante tektoniske begivenheder. Nogle af disse har en meget lang og kompliceret historie, mens andre er dannet én gang for alle uden at være påvirket af senere begivenheder.

En af de væsentligste strukturer i det danske område er Det Danske Bassin, der er orienteret VNV-ØSØ og længst mod vest ude i Nordsøen går over i Det Norsk-Danske Bassin (figur 5-1). Mod syd afgrænses det af Ringkøbing-Fyn Højderyggen og mod nordøst af Skagerrak-Kattegat Platformen. Ringkøbing-Fyn Højderyggen skæres af en række gravsænkninger, der går i nord-sydlig retning. Længst mod vest afskæres den af Central Graven, dernæst følger mod øst Horn Graven, Brande Truget og Rønne Graven. Syd for ryggen ligger Det Nordtyske Bassin.

Annonce

 FIGUR 5-1. Strukturer i den danske undergrund.

FIGUR 5-1. Strukturer i den danske undergrund.

Langs den nordøstlige rand af Det Danske Bassin løber en bred deformationszone, Sorgenfrei-Tornquist Zonen, der har været tektonisk aktiv i flere faser lige siden Prækambrium. Zonen danner overgangen fra Det Baltiske Grundfjeldsskjold, der er stabilt, til de store sedimentbassiner, der strækker sig langt ned i Europa og hvortil Det Danske Bassin og Det Nordtyske Bassin hører.

Sedimentbassiner

Det Danske Bassin er som nævnt en af de væsentligste strukturer i det danske område. Det skyldes bl.a., at bassinet har været opsamlingsområde for sedimenter gennem mange millioner år, så man i lagserien har et arkiv over naturens udvikling i det danske landområde.

Sedimentbassiner er fordybninger i jordskorpen, hvor der er aflejret meget tykke lag sammenlignet med de omkringliggende områder. De behøver ikke at være dækket af hav, men kan godt være det. Bassinerne dækker et areal, der har en udstrækning på op til mange hundrede kvadratkilometer, og lagene kan tilsammen være op til omkring 15 km tykke. Efter dannelsesmåde taler man om tre forskellige typer (figur 5-2).

Den almindeligste type dannes ved strækning og opsprækning af jordskorpen i et begrænset område. Jordskorpen udtyndes langs forkastninger af lagene i den øvre del og ved plastisk deformation i den nedre del. Disse bassiner kaldes gravsænkninger eller riftbassiner. Hvis strækningen er tilstrækkelig stor, trænger der smeltet magma op i sprækker i bunden af bassinet, og hvis sprækkerne leder helt op til overfladen, flyder magmaen ud som lava.

Den anden type bassin dannes på følgende måde: Under den strækning, der danner gravsænkningen, trænger der varm, tung astenosfære op nedefra, og den overliggende litosfære opvarmes. Gennem tiden afkøles skorpen, og på grund af afkøling bliver den tung og synker ned. Herved dannes der et såkaldt termalt kontraktionsbassin, der har facon som en flad skål. Den slags bassiner vil ofte findes oven på en gravsænkning.

Type et og to er beslægtede og har et karakteristisk tværsnit, der har givet dem det engelske navn „Texas longhorn“- eller „steer’s head“-bassin efter ligheden med et tyrehoved med store horn.

Den tredje bassintype dannes, når to kontinentalplader kolliderer (se Jordens kontinentalplader). Det ene kontinent skyder typisk ind over det andet, og der dannes dels en bjergkæde, dels et dybt, asymmetrisk bassin, et såkaldt forlandsbassin.

Bassinerne fyldes lige fra starten af deres dannelse med forskellige typer sediment afhængig af klima, de omliggende områders topografi, flodsystemer, og af hvorvidt bassinet er oversvømmet af havet, fyldt af en sø eller er tør landjord.

NID-2-87.png

NID-2-88.png

NID-2-89.png

NID-2-90.png

FIGUR 5-2. De tre øverste figurer viser de tre vigtigste måder et sedimentbassin kan dannes på. Den nederste figur viser en variant af et strækningsbassin, hvor et bassin dannes ved at to jordskorpeplader glider forbi hinanden langs to forskudte forkastninger. Den punkterede signatur viser sedimentbassinerne. Tegning: Chr. Hagen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Surlyk: Overordnede tektoniske strukturer i det danske område i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483879

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk