Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Drumlinbakker

Oprindelig forfatter Kru

I bundmorænelandskabet foran nutidsgletsjere og i istidslandskabet i Danmark optræder egentlige morænebakker, som strækker sig i isbevægelsens retning. Denne særlige bakketype, der kaldes drumlinbakker, kendes bl.a. fra Nordfyn og Midtsjælland. De mest typiske drumlinbakker i Danmark findes dog syd for Kolindsund på Djursland, hvor bakkerne er 1-2 km lange, 10-30 m høje og strømlinjede i isens bevægelsesretning. Bakkernes højeste punkt ligger, som det er typisk for drumlinbakker, i den ende, der vender mod isbevægelsen.

Det er vanskeligt at give en udtømmende forklaring på drumlinbakkers dannelse, fordi de er opstået inde under isen. Bakkernes udbredelse, form og indhold af sedimenter – suppleret med teoretiske betragtninger over virksomme processer ved gletsjerbunden – er altså det eneste grundlag, man har for en tolkning af disse særprægede terrænformer.

NID-2-789.png

NID-2-790.png

FIGUR 16-34. Model for dannelse af drumlinbakker. A) Gletsjer med et forland bestående af leret moræneler og grus. B) Isen har overskredet området, og der udvikles drumlinbakker med en kerne af grus. Ill.: Jørgen Strunge, delvis efter Boulton, 1987.

Man kunne forestille sig, at en del af forklaringen ligger i, at forskellige sedimenttyper reagerer forskelligt, når de overskrides af en gletsjer (figur 16-34). Sedimenter som grus vil være modstandsdygtige over for en fremrykkende gletsjer og kunne modstå isens tryk, mens bløde, lerede sedimenter lettere fjernes og omlejres. Porevandstrykket vil nemlig være lavt i den veldrænede grusaflejring; her vil isens effektive tryk på underlaget derfor være stort, og det resulterer i en stor sedimentstyrke. Det modsatte gælder lerholdigt moræneler. De to sedimenttyper vil således reagere forskelligt på gletsjerens bevægelse hen over området; partier af blødt, lerholdigt moræneler vil forholdsvis let blive fjernet og omlejret, så der efterhånden udvikles drumlinbakker med en kerne af stabilt grus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Krüger: Drumlinbakker i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483812

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk