Ovenfor er det beskrevet, hvorledes is og smeltevand former landskabet ved nutidens fladlandsgletsjere. Disse landskabsformende processer er evigt gyldige og har også virket i istidernes danske landområde. De satte sig spor, der i nutidens landskab ses som randmorænebakker, flodsletter, bundmorænelandskaber med tunneldale og åsbakker, og småbakkede dødislandskaber.
De seneste årtiers geologiske forskning har imidlertid vist, at mange af istidslandskabets terrænformer, heriblandt nogle af de store, opragende bakkedrag, ikke altid er dannet i forbindelse med det sidste isdække, men stammer fra ældre gletsjerfremstød i sidste istid eller endog fra næstsidste istid.
Disse bakkedrag har blot overlevet gentagne gletsjeroverskridelser. Dette gælder eksempelvis de kuplede bakker syd for Randers, hvor aflejringer fra den sidste istid kun ligger som et tyndt dække hen over bakker dannet i forrige istid. Det samme gælder det storstilede bakkeparti mellem Fakse og Næstved med Kobanke, Sjællands næsthøjeste punkt på 123 m over havet. Det er sat op af Hovedfremstødet i sidste istid, men har overlevet gentagne overskridelser af Det Ungbaltiske Fremstød.
Sådanne forhold gør det ofte vanskeligt at forklare istidslandskabernes dannelse, især i områder, der er fattige på råstofgrave og kystklinter, hvor man normalt kan få indblik i landskabets opbygning.
Også foran Mýrdalsjökull i Island kan man se, hvorledes et ældre landskab aftegner sig i nutidens landskab (figur 16-42). Det yngste landskab er en serie med en randmoræne og en foranliggende flodslette, der blev dannet på et tidspunkt, da gletsjeren havde sin største udbredelse i historisk tid. Det var i 1890'erne. I dag er gletsjeren smeltet tilbage og har frilagt et bundmorænelandskab mellem randmorænen og isen. Dette landskab påvirkes til stadighed af udstrømmende smeltevand fra gletsjeren. Smeltevandet skærer sig ned i bundmorænen, og mange steder har det skyllet aflejringen bort, så store partier af bundmorænen er forsvundet og erstattet af en flodslette eller ligger tilbage som erosionsrester omgivet af smeltevandets strømløb.
Andre steder har smeltevandet gennemskåret de gamle randmorænebakker, og uden for randmorænen har smeltevandet gravet sig ned i flodsletten og udformet brede smeltevandsdale. Dette er det klassiske billede af et gletsjerfremstød og en efterfølgende tilbagesmeltning. Umiddelbart foran gletsjeren ses en afglattet bakkeryg. Denne ryg er en ældre randmoræne, som gletsjeren gled hen over under 1890-fremstødet og dækkede med en bundmoræne. Den gamle randmoræne aftegner sig dog stadig i bundmorænelandskabet som et vidnesbyrd om det tidligere isfremstød, og foran denne ældre randmoræne har bundmorænen arvet sin sletteform efter den underliggende ældre flodslette. Nutidens landskab foran gletsjeren afspejler således to landskabslag: et ældre med en randmoræne og foranliggende flodslette overlejret af et yngre med en randmoræne med foranliggende flodslette og bagvedliggende bundmoræneflade.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.