Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bakkeøerne - det ældste istidslandskab

Oprindelig forfatter Kru

 FIGUR 16-47. På Esbjerg Bakkeø ses et mønster i marken centralt i billedet. Det er en aftegning i vegetationen af sandfyldte frostspalter, der var fyldt med is, dengang jorden var frosset året rundt i sidste istid.

FIGUR 16-47. På Esbjerg Bakkeø ses et mønster i marken centralt i billedet. Det er en aftegning i vegetationen af sandfyldte frostspalter, der var fyldt med is, dengang jorden var frosset året rundt i sidste istid.

Gennem hele sidste istid udgjorde det sydvestlige Jylland en del af det nordeuropæiske tundralandskab, en steppe, nøgen og forblæst eller med et sparsomt plantedække af hårdføre urter og lave vækster af dværgbirk og pil. Her møder man bakkeøerne, der er morænelandskaber fra næstsidste istid, Saale Istid, der er beskrevet i afsnittet Saale Istid - de største nedisninger. Bakkeøerne er derfor betydelig ældre end morænelandskaberne i det øvrige Danmark og repræsenterer Danmarks ældste landskab. De største bakkeøer er skovbjerg Bakkeø, Varde Bakkeø og Esbjerg Bakkeø.

Herude foran isen kunne kulden i sidste istid trænge dybt ned i jorden, der var frosset året rundt. I dag findes tilsvarende permafrost i egne, hvor årets gennemsnitstemperatur ligger under -1 °C, f.eks. er permafrost vidt udbredt i Sibirien, Grønland og Canada. I permafrostområder tør det øverste jordlag op hver sommer.

 FIGUR 16-48. Udsigt fra Isen Bjerg i Vestjylland over bakkeø med læhegn og flodslette. I baggrunden ses Gludsted Plantage.

FIGUR 16-48. Udsigt fra Isen Bjerg i Vestjylland over bakkeø med læhegn og flodslette. I baggrunden ses Gludsted Plantage.

Dette toplag, der skiftevis er frosset og optøet, er kun 1-2 m tykt. Når jorden atter fryser om vinteren, opstår der frostspalter, som kan nå flere meter ned i permafrosten. På jordoverfladen danner frostspalterne et mangekantet net med tværmål på 10-200 m. Om sommeren trænger vand ned i de åbne sprækker i permafrosten og fryser til is. Denne proces gentages år efter år, så der til sidst dannes en bred iskile.

Annonce

I brinkerne langs de sibiriske floder kan man se flere meter brede og over 10 m dybe iskiler. Iskilerne smelter først, når klimaet mildnes så meget, at permafrosten forsvinder. Så kan vindbåret materiale og jord trænge ned i de åbne sprækker og stå som afstøbninger af de gamle iskiler.

Kileformede udfyldninger af spalter, der oprindelig var iskiler, findes mange steder i Vestjylland, men er også observeret enkelte steder i Østdanmark. Fra luften kan man se sporene efter iskilernes mangekantede net som et ejendommeligt mønster i marken (figur 16-47).

 FIGUR 16-49. Vrads Sande sydvest for Silkeborg med toppede indlandsklitter.

FIGUR 16-49. Vrads Sande sydvest for Silkeborg med toppede indlandsklitter.

Langt større betydning for omformningen af det gamle landskab på bakkeøerne har jordflydningen haft (figur 16-48). Om sommeren, når det øverste jordlag tøede, og i forårets flomperiode, hindrede den underliggende permafrost vandet i at synke i jorden. Så blev jorden halvflydende og skred som en samlet masse ned ad skråningerne. Bevægelsen er normalt ganske langsom, få centimeter eller meter om året. Jordflydning har resulteret i en omfattende udjævning af bakkeølandskabet, hvor vældige j ordmasser er flydt ned i terrænets lavninger og har begravet Eem Mellemistids tørvelag. Derfor er bakkeølandskabet et ensformigt landskab næsten uden afløbsløse lavninger og med lange, jævnt opstigende skråninger.

Ude på de nøgne flodsletter mellem bakkeøerne har istidens storme sat sandet i bevægelse og fejet det op på bakkeøerne. Både på bakkeøer og flodsletter anlagdes nogle steder toppede indlandsklitter, de såkaldte indsande (figur 16-49). De steder, hvorfra sandet blev hentet, blev til vidtstrakte stensletter, hvor stenene blev sandblæst og fik en karakteristisk udformning med skarpe kanter mellem vindpolerede flader.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Krüger: Bakkeøerne - det ældste istidslandskab i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483822

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk