Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Åsbakker

Oprindelig forfatter Kru

Åsbakker dannes f.eks., hvis smeltevandet begynder at løbe langsommere gennem en tunnel under isen. Så vil det meste af det materiale, som smeltevandsfloden udvasker fra underlaget, ikke længere blive transporteret ud foran gletsjeren, men vil aflejres inde i tunnelen som lagdelt sand og grus.

I takt med denne ophobning af materiale kan vandstrømmen smelte sig op i isen, så sand- og grusaflejringer efterhånden bliver noget højere og bredere end den oprindelige tunnel. Eksempelvis kan sedimenter med en samlet tykkelse på 15-20 m være aflejret i en tunnel med en vanddybde på mindre end 4 m, hvis tunnelen er helt vandfyldt (figur 16-38).

Det landskabelige resultat af smeltevandets aflejrende virksomhed ses, når isen smelter bort. Så dukker det afsatte materiale frem som en slingrende ryg, en tunnelås, der så at sige er en overdimensioneret afstøbning af den tidligere smeltevandstunnel.

Annonce

Ligesom tunneldalene angiver tunnelåsene de tidligere smeltevandsfloders vej mod isranden, og de løber parallelt med den tidligere isbevægelse.

Danmarks længste åsstrøg ligger på Sjælland og menes at være dannet som en tunnelås, fordi åsen ligger i tilknytning til en tunneldal. Åsen består af mange forskellige større og mindre åsstykker, der kan følges over en 35 km lang strækning fra Køge Bugt i øst til Åmosen i vest. I dette åssystem udgør Køge Ås og Haraldsted Ås de største stykker, mens Vigersted Ås og Vielsted Ås hører til de mindre. Det største åssystem på Fyn er Højby-Ådals-åsene, der kan følges over en strækning på næsten 20 km fra Højby øst for Odense og sydvestpå til egnen vest for Nørre Broby (figur 16-39).

 FIGUR 16-38. Islandsk tunnelås af smeltevandssand og -grus med Skeidarárjökull i baggrunden.

FIGUR 16-38. Islandsk tunnelås af smeltevandssand og -grus med Skeidarárjökull i baggrunden.

 FIGUR 16-39. Helnæs Ås mellem Fåborg og Assens på Sydfyn.

FIGUR 16-39. Helnæs Ås mellem Fåborg og Assens på Sydfyn.


Et andet eksempel på en tunnelås er Grindløse Ås på Nordfyn, hvor 10-15 m høje åsrygge flere steder afbrydes af åsgab. Man må forestille sig, at smeltevand skyllede partier af åsen bort, dengang åsen smeltede fri af isen. Åsgab kan også tænkes anlagt inde i smeltevandstunnelen som et resultat af samspillet mellem erosion, aflejring, vandstrømning og smeltning af tunnelloftet, der kan have skabt buler på tunnelen.

 FIGUR 16-40. Mogenstrup Ås ved Næstved, hvor åsen endnu er friholdt. På toppen af den næsten plane ås knejser Næstveds gamle vandtårn.

FIGUR 16-40. Mogenstrup Ås ved Næstved, hvor åsen endnu er friholdt. På toppen af den næsten plane ås knejser Næstveds gamle vandtårn.

Andre steder i det danske landskab er den randnære del af gletsjeren sygnet hen og forvandlet til en stilleliggende dødismasse, så smeltevandstunnelens loft er styrtet sammen. På sådanne steder er der opstået en bred åben smeltevandskanal afgrænset på begge sider af smeltende dødis. Smeltevandsfloden har efterhånden fyldt kanalen op med sand og grus, og ved den endelige smeltning af den omkringliggende is stod aflejringen tilbage som en vældig åsryg med plan top. En af Danmarks største åse, Mogenstrup Ås syd for Næstved, er et eksempel på en sådan kanalås (figur 16-40 og 16-41). Den 10 km lange og op til 500 m brede ås består af aflange sand- og grusbakker, 30-40 m høje, som i en svag bue løber fra Mogenstrup mod nordvest til Næstved. Et andet eksempel er den 12 km lange, velbevarede Sallinge Ås på Fyn, der fortsætter i Vantinge Ås og Herringe Ås.

Da åsrygge består af godt sorterede lag af sand, grus og sten, var de tidligere en vigtig råstofkilde. Der er derfor mange grusgrave i åsbakker, og flere steder har grusgravningen ødelagt åsene, så store dele nu er gravet væk eller står tilbage som triste landskabsruiner. Det gælder både Køge Ås og Mogenstrup Ås.

NID-2-798.png NID-2-799.png NID-2-797.png

FIGUR 16-41. Dannelsen af Mogenstrup Ås i Sydsjælland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Krüger: Åsbakker i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483816

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk