Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kystproblemer

Oprindelig forfatter MBin

Vi hører oftere om de problemer, der skabes af vigende kyster, end om de steder, hvor nyt land kommer til. Og det skyldes ikke kun, at offentligheden foretrækker sensationshistorierne – vigende kyster er formodentlig det mest almindelige.

Nogle af problemerne knytter sig til, at vandstanden i oceanerne er stigende – en af konsekvenserne af en forøget drivhuseffekt. Selv om kysterne vil rykke ind i land i takt med at havspejlet stiger, er det dog tvivlsomt, hvor stor en virkning havspejlsstigningen endnu har haft i Danmark.

En langt større andel af problemerne er formentlig forårsaget af ændringer i vindklimaet, der jo forplanter sig via bølgerne til kysten. I midten af 1970'erne skete der nogle ændringer af vindklimaet, som betød, at vinde fra sydvest er blevet både hyppigere og kraftigere på bekostning af de nordvestlige vinde. Samtidig er stormsituationer og stormfloder blevet hyppigere. Det reagerer kysten selvfølgelig på, men der findes hverken oversigt over lokaliseringen, typen eller størrelsen af de kystændringer, der er forårsaget heraf.

Annonce

 FIGUR 17-46. Kysten er ofte genstand for konflikter mellem modstridende interesser. Et eksempel er kysten umiddelbart nord for Hundested Havn, hvor markante stensætninger og høfder beskytter en skanse fra Englandskrigen, landevejen og beboelsesejendomme mod kysterosion. Desværre har det samme kystbeskyttelsesanlæg betydet, at klinten gror til, således at geologisk interessante klintprofiler ikke længere er synlige.

FIGUR 17-46. Kysten er ofte genstand for konflikter mellem modstridende interesser. Et eksempel er kysten umiddelbart nord for Hundested Havn, hvor markante stensætninger og høfder beskytter en skanse fra Englandskrigen, landevejen og beboelsesejendomme mod kysterosion. Desværre har det samme kystbeskyttelsesanlæg betydet, at klinten gror til, således at geologisk interessante klintprofiler ikke længere er synlige.

En tredje årsag til problemerne er vores egen direkte påvirkning og forbrug af kystzonen. Nogle af disse problemer skyldes gamle skader som indvinding af råstoffer fra havbunden, f.eks. stenrev, der har tjent som naturlige bølgebrydere, men som i takt med indvindingen mistede en del af deres funktion. En lang række problemer er opstået, fordi man har bygget havne, moler, høfder, diger og kystbeskyttelsesanlæg, der påvirker de naturlige processer.

For at undgå eller mindske omfanget af yderligere problemer på kysten er der efterhånden opstillet en lang række love for aktiviteter i kystzonen, men det løser ikke de problemer, der allerede er opstået. Og lovene udelukker heller ikke, at nye problemer vil komme til. Så længe man har huse og anlæg langs kysten, vil der være krav om beskyttelse af værdierne. Heldigvis er der i nyere tid kommet mere fokus på selve naturværdien af kystzonen, som er blevet udhulet i takt med den stadig større befæstelse af arealerne.

Selve måden at kystbeskytte på har ændret sig. Hvor det er muligt, vælger man ofte at fodre stranden og strandplanet med sand, som pumpes ind fra havbunden længere væk fra kysten (figur 17-47). Sandfodringen erstatter høfder og andre traditionelle kystbeskyttelsesanlæg, som både fikserer og skæmmer naturen, mens sandet blot indgår i og omfordeles af kystprocesserne.

 FIGUR 17-47. Strandfodring.

FIGUR 17-47. Strandfodring.

Ligeledes er begrebet „integreret kystzoneforvaltning“, som skal sikre, at såvel naturen som menneskeskabte værdier beskyttes og forvaltes med omtanke, så småt ved at vinde indpas. I sin ideelle form rækker begrebet meget vidt, da det også inkluderer baglandets påvirkning af kystzonen, f.eks. med næringssalte, der med vandløb og grundvand føres til kystzonen.

Endelig bør man også være opmærksom på, at kysten er blandt vores mest dynamiske landskaber, hvor det er naturligt, at der forekommer ændringer. Enkeltstående hændelser kan ikke tages som udtryk for kystens overordnede tilstand. Tilsvarende forudsætter det en kystfaglig viden og et godt lokalkendskab at kunne give prognoser for den fremtidige kystudvikling. Lokalkendskabet kan opnås via observationer og målinger på kysten, analyser af de dynamiske processer, kystens formverden og sedimentfordeling, gerne suppleret med studier af gamle kortblade og luftfotos.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Binderup: Kystproblemer i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483844

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk