Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det marine forland

Oprindelig forfatter MBin

Det marine forland er betegnelsen for landområdet mellem den nuværende kystlinje og den landværts afgrænsning af de havaflejrede sedimenter. Det marine forland er dannelsesmæssigt en aflejringsform, selv om det godt kan være under erosion, når først det er skabt.

Marine forlandsdannelser omfatter både egentlig hævet havbund og fladkystens aflejringsformer. En væsentlig del af disse, eksempelvis strandvoldssletterne og strandengene, er allerede beskrevet under „fladkysten“. Men det marine forland kan også antage en række andre former, som f.eks. odder, tanger, tomboloer og vinkelforland.

Odder

En odde er en aflang form, der oftest er opbygget af sand og orienteret omtrent parallelt med kysten, som den er forbundet med i den ene ende. Den fjerne del af odden ender i åbent vand (figur 17-42).

Annonce

NID-2-869.png

NID-2-870.png

FIGUR 17-42. På figuren er to forskellige typer oddedannelse vist. A) Retodden Liv Tap på Livø. B) Feddet ved Præstø Fjord. Copyright Kort & Matrikelstyrelsen (A. 17-05)

Odder dannes, når en langsgående sedimenttransport følger en kystlinje, der pludselig drejer ind i landet, f.eks. ved en bugt. Strømmen drejer ikke med ind i bugten, men fortsætter i samme kurs. Ved bugten er der mere plads til strømmen, som udvider sig og taber hastighed. Sedimentet aflejres derfor hurtigt og danner først en undersøisk platform. Derefter bygges en odde op oven på platformen. Der findes derfor flest odder på de stærkt bugtede kyster som f.eks. I Limfjorden og Det Sydfynske Øhav.

Den kystfjerne del af odden har ofte en krum udformning, og den kaldes derfor en krumodde.

Det er bølgernes afbøjning rundt om den ydre oddeende, der former krumodden. I modsætning hertil står retodder, der kan dannes i forlængelse af et skarpt knæk på kystlinjen, hvis sedimenttransporten på begge sider af knækket har samme retning og nogenlunde ens størrelse. Livø Tap i Løgstør Bredning er et smukt eksempel på en retodde.

En af verdens største odder er Skagens Odde, der er 30 km lang. I de første stadier af oddens dannelse var den delvis udformet som en gigantisk krumodde. Den nutidige Skagens Odde er derimod en retodde.

 FIGUR 17-43. Næbbet ved nordenden af Ærø er et vinkelforland. Næbbet er tosidet opbygget, hvilket vil sige, at det er skabt af to konvergerende sedimenttransportretninger.

FIGUR 17-43. Næbbet ved nordenden af Ærø er et vinkelforland. Næbbet er tosidet opbygget, hvilket vil sige, at det er skabt af to konvergerende sedimenttransportretninger.

Hvis odden er udformet, så den er smal ved den kystnære del og har en bred, vifte- eller kloformet ydre del, kaldes den et fed. Den ydre del er ofte opbygget af talrige sandede eller grusede strandvolde, hvoraf mange er udformet som krumodder. Præstø Fed på det sydøstlige Sjælland er Danmarks største eksempel på denne oddetype. Feddet er 5 km langt og opbygget af en blanding af sand, grus og flint, som bølgerne har transporteret fra Stevns og aflejret i vifteformede strandvolde. Det sydvestlige hjørne af Sjælland, ved Glænø og Basnæs Nor, byder på en hel lille serie af feddannelser. Ved Emtekær Nor, nord for Assens, findes et af de ganske få steder i Danmark, hvor to fed vokser mod hinanden; og ved Årøsund findes et sæt spejlvendte feddannelser.

Vinkelforland

Et vinkelforland er et marint forland, der danner en tilnærmelsesvis trekantet form ud fra kysten (figur 17-43). Vinkelforland kan dannes på flere måder. Enten ved at sedimenttransporten kommer fra hver sin side og mødes, eller ved at en ensidig transportretning et stykke fra land bliver afbøjet og tvunget tilbage til kysten. Endelig kan vinkelforlandet skabes ved bølgeafbøjning omkring en ø eller et grundt område.

 FIGUR 17-44. Bag strandvoldene på Næbbet findes afsnørede strandsøer.

FIGUR 17-44. Bag strandvoldene på Næbbet findes afsnørede strandsøer.

Vinkelforland kan bl.a. ses på Anholt, på vestkysten af Omø i smålandsfarvandet og på Thurø inden for Thurø Rev i Det Sydfynske Øhav. Næbbet på nordspidsen af Ærø er også et vinkelforland.

Tombolo, drag eller drej

Nogen gange kan der fra en ø dannes en smal, lav landtange af sand eller rullesten, som enten løber fra øen til hovedlandet, forbinder to øer med hinanden (figur 17-45), eller har ophæng i en ø i den ene ende og er fritliggende i den anden. Tanger af denne art kaldes tomboloer eller drag, men på det sydlige Fyn møder man også betegnelsen drej. Udtrykket tombolo kommer fra Italien, hvor disse former er specielt veludviklede. Det kan også ske, at der er hele to landtanger, der forbinder øerne indbyrdes, eller en ø med hovedlandet. Så taler man om en dobbelttombolo eller et dobbeltdrag.

 FIGUR 17-45. På Avernakø findes den kendte tombolo „Drejet“, der udgør landforbindelsen mellem øens to morænekerner. Men i den østligste ende af Avernakø, findes også en tombolodannelse ved Revtrille, der forbinder selve Avernakø med en lille grund.

FIGUR 17-45. På Avernakø findes den kendte tombolo „Drejet“, der udgør landforbindelsen mellem øens to morænekerner. Men i den østligste ende af Avernakø, findes også en tombolodannelse ved Revtrille, der forbinder selve Avernakø med en lille grund.

Brådet ved Æbelø ud for Nordfyn er et meget smukt eksempel på en tombolodannelse. Her går tomboloen fra en ø af overvejende istidsmaterialer til det lavvandede område ud for kysten. I enden har den et bredere hoved af adskillige krumodder, der hedder Æbelø Holm. Tomboloen når således ikke ind til kysten.

Et andet eksempel kan ses i det sydøstlige hjørne af Horneland på Sydfyn. Her er øen Knolden mod vest allerede forbundet med Fyn med et drag, men dannelsen af endnu et drag, mod øst, er så langt fremskreden, at der – på nær en ganske smal rende – er tale om en dobbeltdragforbindelse.

Tanger

Smalle landforbindelser mellem større, adskilte landarealer kaldes tanger. De tanger, som findes i Danmark, er havskabte. De er oftest et resultat af kombinationen af materialetransport på langs og tværs af kysten, altså en kombineret barriere- og krumoddedannelse. Tangedannelse kan lukke bugter helt af, og er således en vigtig del af kystudligningsprocessen.

De store danske tanger, Holmsland Klit ved Ringkøbing Fjord, Torsminde-tangerne ved Nissum Fjord og Harboør og Agger Tange ved Nissum Bredning, er alle skabt på denne måde.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Binderup: Det marine forland i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483874

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk