I den sidste del af Miocæn aflejredes lerede sedimenter tilhørende Gram Formationen. Denne formation kan ses i en del sønderjyske teglværksgrave, især Gram Lergrav.
Gram Formationen blev aflejret i et ca. 100 m dybt hav. I havet blev der tilført mange næringsstoffer fra de floder, der kom fra det skandinaviske landområde. Derfor var der en rig fauna både i vandet og ved havbunden. For det meste var der meget ilt ved bunden. Det kan ses ved, at sedimenterne er totalt gennemgravet af bunddyr. Men der var også perioder med iltsvind. Det afsløres i sedimenterne som lag med boller, konkretioner (figur 11-12), der indeholder krabber, altså krabber der døde på samme tid over et større områder, som man kender fra det nutidige Kattegat i perioder med kraftigt iltsvind. På bunden af Gram Havet levede der også muslinger, snegle, og bryozoer (figur 11-14). Gram Formationen er mest kendt for de mange fund af velbevarede hvalskeletter, der er udstillet på Gram Museum i Sønderjylland (figur 11-13). Men ud over hvaler var der mange fisk, bl.a. den største haj man har kendt på Jorden.
Den gode bevaring af fossiler skyldes dels de lerede sedimenter og dels, at mængden af tilførte sedimenter var stor. Derved blev de døde dyr hurtigt begravet i beskyttende lag. Det fremgår bl.a. af, at organiske partikler kun i ringe grad har været udsat for bakteriers nedbrydning.
I den øvre del af Gram Formationen er der tegn på kystnære forhold i form af tynde sandlag. De blev aflejret under høj bølgegang tæt ved kysten, når det var stormvejr. De viser måske de frem- og tilbagerykninger af kystlinjen, som altid foregår i det små.
I den sidste del af Sen Miocæn rykkede kysten igen ned over Jylland. Stormsandslag fra denne periode er blottet langs kysten ved Ho Bugt, vest for Esbjerg, og kaldes for Marbæk Formationen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.