Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sen Miocæn

Oprindelig forfatter Redaktionen

FIGUR 11-12. Krabbebolle fra Gram Formationen, bredde ca. 13 cm. Formen på krabben er velbevaret, da krabbebollen er dannet hurtigt. Krabbebollerne er tegn på iltsvind i datidens hav.

FIGUR 11-12. Krabbebolle fra Gram Formationen, bredde ca. 13 cm. Formen på krabben er velbevaret, da krabbebollen er dannet hurtigt. Krabbebollerne er tegn på iltsvind i datidens hav.

I den sidste del af Miocæn aflejredes lerede sedimenter tilhørende Gram Formationen. Denne formation kan ses i en del sønderjyske teglværksgrave, især Gram Lergrav.

Gram Formationen blev aflejret i et ca. 100 m dybt hav. I havet blev der tilført mange næringsstoffer fra de floder, der kom fra det skandinaviske landområde. Derfor var der en rig fauna både i vandet og ved havbunden. For det meste var der meget ilt ved bunden. Det kan ses ved, at sedimenterne er totalt gennemgravet af bunddyr. Men der var også perioder med iltsvind. Det afsløres i sedimenterne som lag med boller, konkretioner (figur 11-12), der indeholder krabber, altså krabber der døde på samme tid over et større områder, som man kender fra det nutidige Kattegat i perioder med kraftigt iltsvind. På bunden af Gram Havet levede der også muslinger, snegle, og bryozoer (figur 11-14). Gram Formationen er mest kendt for de mange fund af velbevarede hvalskeletter, der er udstillet på Gram Museum i Sønderjylland (figur 11-13). Men ud over hvaler var der mange fisk, bl.a. den største haj man har kendt på Jorden.

FIGUR 11-13. Hvalskelet fra Gram Formationen, der er udstillet på Gram Museum. Venstre underkæbe er ca. 135 cm.

FIGUR 11-13. Hvalskelet fra Gram Formationen, der er udstillet på Gram Museum. Venstre underkæbe er ca. 135 cm.

Den gode bevaring af fossiler skyldes dels de lerede sedimenter og dels, at mængden af tilførte sedimenter var stor. Derved blev de døde dyr hurtigt begravet i beskyttende lag. Det fremgår bl.a. af, at organiske partikler kun i ringe grad har været udsat for bakteriers nedbrydning.

Annonce

I den øvre del af Gram Formationen er der tegn på kystnære forhold i form af tynde sandlag. De blev aflejret under høj bølgegang tæt ved kysten, når det var stormvejr. De viser måske de frem- og tilbagerykninger af kystlinjen, som altid foregår i det små.

I den sidste del af Sen Miocæn rykkede kysten igen ned over Jylland. Stormsandslag fra denne periode er blottet langs kysten ved Ho Bugt, vest for Esbjerg, og kaldes for Marbæk Formationen.

Figur 11-14. Fossiler fra Gram Formationen. Højden angivet i millimeter. De har alle kun svære latinske navne. Foto: M. Abrahamson, Midtsønderjyllands Museum, Gram.

NID-2-456.2.png

Pseudamussim clavatum

NID-2-457.2.png

Conus antediluvianus

NID-2-460.3.png

Glossus olearii

NID-2-462.3.png

Gemmula badensis

NID-2-464.2.png

Phalium miolaevigatum

NID-2-458.2.png

Nucula georgiana

NID-2-459.3.png

Astarte reimersi

NID-2-461.3.png

Hajtand, Charca rocles megalodon

NID-2-463.2.png

Aquilofusus semiglaber

NID-2-465.2.png

Acamptogenotia intiorta

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sen Miocæn i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484061

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk