FIGUR 11-9. Ved Voervadsbro nær Silkeborg kan man i kvartssandet finde hele træstammer, der står oprejst på rødderne. Stammerne er lyse, forkislede nederst og mørke, forkullede øverst. Den nederste del må have været dækket af sand, og den øverste må have været udsat for iltfrie forhold. Stykket stammer muligvis fra en Sequoia, rødtræet, der i dag vokser i Californien. Det kan også være fra Taxodium, der er beslægtet med nutidens sumpcypres.

.

Odderup Formationen

Den samtidige hævning af Det Baltiske Grundfjeldsskjold skabte et relief, som siden blev nedbrudt af vind og vejr. Sedimenterne blev ført med floder til kysten i det danske område, og dette store tilskud af sedimenter fik kystlinjen til at vandre udad. Disse kystaflejringer kaldes Odderup Formationen.

Brunkul

FIGUR 11-10. Ved brunkulsgravning i Troldhede brunkulsleje fandt man en forkullet træstub fra Sequoia, det kæmpe rødtræ, der i dag vokser i Californien. Den var aflejret i Odderup Formationen fra Midt Miocæn. Foto: 1919.

.

Udbygning af kystlinjen foregik under et stabilt eller svagt stigende havniveau, og da der også var et subtropisk klima, var det et ideelt miljø for en sumpvegetation. Når vegetationen døde, blev den omdannet til tørv. Tørven blev så senere begravet under lag af sedimenter og omdannet til brunkul. De tykkeste brunkulslag blev dannet langs gamle zoner, hvor der skete en gravsænkning.

Fra Midtjylland kender man til tre markante brunkulslag, der tilsammen kaldes Fasterholt Leddet. De kunne tidligere ses i de gamle brunkulsgrave ved Søby-Fasterholt. Planteresterne fra disse lag vidner om et varmt-tempereret til subtropisk klima. Planterne i kullagene voksede dels i sumpe og dels på de omliggende landområder. Især de to yngste brunkulslag indeholder talrige planterester, der er kendt som henholdsvis Fasterholt-floraen og Søby-floraen.

Fasterholt-floraen indeholder specielt frø fra Taxodium, der er beslægtet med nutidens sumpcypres, og Nyssa, som er store træer, der i nutidig form vokser i subtropiske sumpdeltaer. Derudover groede der vandplanter som vandbregner, andemad, kogleaks og krebsklo. På højereliggende områder voksede også Sequoia, det spektakulære kæmpe rødtræ, der i dag vokser i Californien (figur 11-9 og 11-10). Magnolia, eg, ampratræ, tulipantræ og vin er der også fundet rester af. Søby-floraen var domineret af varmt-tempererede sumpplanter som sumpcypres, el og pil, og på højereliggende områder voksede valnød, kastanie, ahorn og elm (figur 11-11).

Tungmineraler

FIGUR 11-11. Dette blad fra en ahornart, Acer soebyensis, er fundet i Odderup Formationen i Søby-Fasterholt-brunkulsgravene (Damgårds grav). Det er overført fra lerlaget til en glasplade af konservator S. B. Andersen.

.

Imellem de store floddeltaer var der vidtstrakte kystområder med hvide sandstrande, der mindede meget om den nuværende jyske vestkyst, dog uden de mange sten fra de senere gletsjere. I opskylszonen på denne kyst blev der aflejret tungmineraler, så visse steder har kysten sandsynligvis været helt sort af dem. Således har man ved store Vorslunde nær Give fundet nogle meget høje koncentrationer af tungmineraler (se afsnittet Tungsand).

Foran denne kyst, på 10 til 20 m vand, blev der under storme aflejret mere finkornede sandlag med tungmineraler. Disse sandlag ligger indlejret i Arnum Formationen, som er rig på ler og kan følges fra Gram i Sønderjylland, hvor lagene ligger på ca. 80 m’s dybde, til Stauning, hvor de ligger lige under overfladen.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Overgangen til Midt Miocæn.

Kommentarer (2)

skrev Bente Petersen

Jeg prøver at klarlægge, hvornår den danske landmasse var tørlagt de sidste 500 millioner år... Jeg fandt nogle data i '' Danmarks landskaber'' men mangler mere detaljerede oplysninger ... Hvor kan jeg find sådanne ?

skrev Bente Petersen

Early man... angående de første mennesker der levede på den ene eller anden måde på det danske land område... kan jeg ikke finde noget tidligere end omkring 15.000 år siden... på de britske øer er det tidligste ca. 700.000 og Polen ca, 550.000 . Da DK landmasse ligger midtimellem, uden der er spor af mennesker på så tidlige tidpunkter, vil jeg godt vide, hvad grunden er. Jeg kan ikke forstille mig at DK landmasse ikke var beboet også. Jeg vil godt vide hvad grunden er til at vi ikke kan finde nogen spor af mennesker fra den tid på den danske landmasse ... Jeg kan forestille mig at istidens ''brutale'' frem og tilbage af ismasser, grus etc etc har udslettet alle spor, men som sagt vil jeg godt vide meget mere om det... Hvor kan jeg finde sådanne data... eller hvem kan jeg spørge?

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig