Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Miocæn og Pliocæn i Nordsøen

Oprindelig forfatter ESR

FIGUR 11-15. Øst-vest-gående snit tværs over Jylland og ud i Nordsøen. Viser fordelingen af lag fra Miocæn og Pliocæn. Bemærk, at lagene hælder kraftigt mod vest, og at de yngre lag helt mangler i Jylland.

FIGUR 11-15. Øst-vest-gående snit tværs over Jylland og ud i Nordsøen. Viser fordelingen af lag fra Miocæn og Pliocæn. Bemærk, at lagene hælder kraftigt mod vest, og at de yngre lag helt mangler i Jylland.

I Danmark har man endnu ikke fundet aflejringer fra Pliocæn på land, og der mangler måske op til 400 m sedimenter fra Sen Miocæn. Sedimenterne har sandsynligvis været der, men er blevet borteroderet af kvartærperiodens gletsjere. I boringer fra Nordsøen er der derimod fundet en komplet lagserie fra Miocæn og Pliocæn, hvor man kan se, hvordan aflejringerne i det danske område har set ud (figur 11-15).

Hele Nordsøen har været et hav i Neogen. Dog var der en kort periode i Tidlig Miocæn, hvor havniveauet var lavt, da der var en tærskel mellem det nuværende Norge og Skotland, som blokerede ud til Atlanterhavet. Det var et brakvandshav, som lignede den nuværende Østersø.

Miljøet i den nordøstlige del af Nordsøområdet mindede om aflejringsmiljøerne på land. Der blev aflejret store sedimentvifter på havbunden, fra nord mod syd. Derfor var havdybden lavest i nord, og dybest i syd. De dybeste dele af havet har været ca. 500 m. På grænsen mellem det lavere og det dybere vand har der været store skred, hvor ler blev ført ned på de dybere dele.

Annonce

Ved overgangen til Midt Miocæn skete der et markant skift i aflejringerne. Havet havde hidtil fået sine sedimenter fra Det Baltiske Grundfjeldsskjold, men nu begyndte de større floder i Baltikum og Centraleuropa at føre sedimenter ud i havet. Årsagen til dette var formodentligt kontinentalpladernes sammenstød, der hævede Karpaterne og Alperne.

Jorden har i dag en gennemsnitlig temperatur på ca. 15 °C, men sådan har det ikke altid været: Klimaet og dermed temperaturen har forandret sig gennem hele Jordens historie. De klimaændringer, man kender fra historiske skrifter og nutidens målinger, er meget små i forhold til dem, der har fundet sted tidligere i Jordens historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Skovbjerg Rasmussen: Miocæn og Pliocæn i Nordsøen i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 4. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484048

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk