FIGUR 11-1. Skemaet i midten viser, hvilke lag fra Neogen der findes i Danmark. Borer man ned et sted på ruten mellem Silkeborg og Tønder, vil man på et tidspunkt støde på lag af den pågældende alder. Bemærk, at de lerede aflejringer er vist med en grøn eller violet farve, og at de sandede lag er vist med en gulbrun farve. Skraverede felter: ingen aflejringer fra Neogen. De forskellige kurver afspejler klimavariationerne i Neogen. Kurven yderst til højre viser de globale havniveausvingninger, og kurven til venstre herfor viser vanddybden i Danmark. Kurven yderst til venstre viser temperaturvariationen i Danmark, baseret på ændringer i plantelivet på land. De mest markante udsving i Neogen er sammenfaldende på begge kurver, så det er sandsynligt, at de afspejler globale klimavariationer. I Sen Miocæn er der en tendens mod koldere klima både i Europa og globalt. Dette medførte et fald i det globale havniveau, men ikke i Nordsøområdet på grund en markant indsynkning af Nordsøbassinet.

.

FIGUR 11-2. Fordelingen af land og hav i slutningen af Palæogen og i Neogen. Kystlinjen har rykket frem og tilbage i alt 3 gange i Tidlig Miocæn og 1 gang i Midt og Sen Miocæn. Landområder er vist med grønt, kyster med hvidt, havområder med mørkeblåt og søer med lysere blåt. Snoede, mørkegrønne linjer er floder.

.

Neogenperioden spænder over tidsrummet fra 23 til 2,5 millioner år før nu og inddeles i de to epoker Miocæn og Pliocæn. Ofte benyttes det gamle navn Tertiær som en fællesbetegnelse for Palæogen og Neogen.

I stort set hele Palæogen var det danske område hav, og først i den følgende periode, Neogen, blev store områder igen tørt land. Kystlinjen rykkede dog frem og tilbage hen over det danske område (figur 11-2). Fordelingen af land og hav var stærkt styret af klimasvingninger og jordskorpebevægelser (figur 11-1). Klimaet har varieret mellem subtropisk og tempereret, det var fugtigt, og nedbøren faldt overvejende om sommeren. Storme var hyppige i Nordsøområdet.

Både temperaturen og det globale havniveau steg generelt op igennem Tidlig Miocæn og kulminerede tidligt i Midt Miocæn, hvor havet for alvor trængte ind over det danske område. I Sen Miocæn var der et koldere globalt klima. Det medførte et fald i det globale havniveau, da havvandet blev bundet i iskapper. Men det skete ikke i Nordsøområdet, hvor jordskorpebevægelser skabte en markant indsynkning af Nordsøbassinet, så havoverfladen ikke faldt i forhold til landet.

De mest markante jordskorpebevægelser i Nordsøbassinet foregik i Midt og Sen Miocæn. Men jordskorpebevægelser allerede i Oligocæn fik stor betydning for aflejring af de neogene sedimenter. Særlig vigtigt er de trugstrukturer, der blev dannet på Ringkøbing-Fyn Højderyggen. De større floder, som kom fra Det Baltiske Grundfjeldsskjold, blev f.eks. styret ned gennem Brande Truget (se Udviklingen i det danske område).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Lagunekyster og flodsletter (Neogen).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig