Stevns Klint giver et fornemt indblik i aflejringerne fra Tidlig Danien. Efter dannelsen og hærdningen af den markante erosionsflade, der afskærer toppen af Cerithium Kalk og de mellemliggende banker af bryozorigt kridt fra Maastrichtien, steg havet igen (kapitlet Fra ørkener til varme have). På den hårde bund dannedes store banker opbygget af bryozokalk, Stevns Klint Formationen.
Bryozoer er små, kolonidannende organismer med skorpeformede, busklignende eller stænglede skeletter med en tykkelse på omkring 1 mm (figur 10-7). De dannede lave krat på havbunden, og deres vækst kontrolleredes af de næringsførende havstrømme. De vokser i dag på alger, sten, større skaller af f.eks. søpindsvin og muslinger eller direkte på havbunden, og bryozokalken domineres fuldstændig af deres skeletter.
Bryozobankerne ses tydeligt i klinten. Deres opbygning afspejles af de tykke, grå og sorte flintlag, der løber parallelt med lagplanerne og altså svarer til havbundens relief under bankevæksten.
De svagt asymmetriske banker var 50-75 m lange og 5-10 m høje (figur 10-6). De voksede med tiden opad og mod syd, og bankeryggene blev på denne måde forskudt mod syd, således at den resulterende lagpakke viser en udpræget asymmetri. Dette markeres af, at afstanden mellem to flintlag er meget større på sydflankerne end på nordflankerne. Sydflankerne, der hælder 15-30°, er stejlest, mens nordflankerne kun hælder op til 15°. Asymmetrien skyldes formodentlig, at havstrømme fra syd har medført næringsstoffer, som har givet bryozoerne de bedste vækstbetingelser.
Bryozokalken indeholder mange andre fossiler, især søpindsvin, der ofte findes mere eller mindre fragmenterede i store mængder på den nederste del af flankerne og i trugene mellem bankerne. Kølleformede pigge af regelmæssige søpindsvin tilhørende slægten Tylocidaris forekommer i store mængder i mange lag, og de forskellige arter er nyttige ledefossiler, der kan bruges til en relativ tidsinddeling af bryozokalken fra Danien (figur 10-8).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.