FIGUR 10-5. Kort over undergrunden, dvs. fladen under kvartærlagene. Lagene bliver gradvist yngre fra nordøst mod sydvest. Det skyldes, at det nordøstlige område er hævet og derefter udsat for erosion.

.

De palæogene lag i Danmark har været begravet under yngre aflejringer. Men en omfattende hævning af Vestskandinavien fandt formentlig sted sent i Neogen. Herved blev de øverste lag i den nordøstlige del af landet eroderet væk, så de palæogene aflejringer i dag forekommer nær overfladen i et nordvest-sydøstgående bælte gennem Jylland, på hele Fyn og på det meste af Sjælland (figur 10-5). Her kan de ses i mange kystklinter samt i kalkgrave og enkelte lergrave. Blotningerne er ofte små og lagene forstyrret af kvartærtidens gletsjere. Men de er de eneste steder, hvor sedimenter, som ligner dem i den centrale del af Nordsøbassinet, i dag umiddelbart kan iagttages.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Hvor findes aflejringer fra Palæogen?.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig