Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hvor findes aflejringer fra Palæogen?

Oprindelig forfatter CH-C

 FIGUR 10-5. Kort over undergrunden, dvs. fladen under kvartærlagene. Lagene bliver gradvist yngre fra nordøst mod sydvest. Det skyldes, at det nordøstlige område er hævet og derefter udsat for erosion.

FIGUR 10-5. Kort over undergrunden, dvs. fladen under kvartærlagene. Lagene bliver gradvist yngre fra nordøst mod sydvest. Det skyldes, at det nordøstlige område er hævet og derefter udsat for erosion.

De palæogene lag i Danmark har været begravet under yngre aflejringer. Men en omfattende hævning af Vestskandinavien fandt formentlig sted sent i Neogen. Herved blev de øverste lag i den nordøstlige del af landet eroderet væk, så de palæogene aflejringer i dag forekommer nær overfladen i et nordvest-sydøstgående bælte gennem Jylland, på hele Fyn og på det meste af Sjælland (figur 10-5). Her kan de ses i mange kystklinter samt i kalkgrave og enkelte lergrave. Blotningerne er ofte små og lagene forstyrret af kvartærtidens gletsjere. Men de er de eneste steder, hvor sedimenter, som ligner dem i den centrale del af Nordsøbassinet, i dag umiddelbart kan iagttages.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Heilmann-Clausen: Hvor findes aflejringer fra Palæogen? i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484031

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk