I de foregående kapitler blev det beskrevet, hvordan lag af sedimenter og deres fossiler kan vise noget om miljøet på aflejringstidspunktet. Da klimaet er en del af miljøet, får man dermed også oplysninger om dette. F.eks. er saltaflejringer tegn på et meget varmt og tørt klima, hvor der er sket inddampning af havvandet, og tørv og kul er tegn på et fugtigt og nogenlunde varmt klima, idet planterne kræver vand og varme for at kunne vokse. Fossiler i lagene er særdeles gode klimaindikatorer. Nogle fisk kan kun leve i varmt vand, andre kun i koldt vand, nogle planter kræver tropisk klima og så videre. De foregående kapitler har også vist, at forskellige udfældninger af mineraler kan vise noget om datidens klima. Det kan være udfældning af iltet jern, der typisk sker i et ørkenklima.

Men alle disse indikationer siger kun noget om, hvordan klimaet var på det pågældende tidspunkt. De siger ikke noget om, hvordan klimaet har ændret sig, om dette er sket i bestemte pulser, og de fortæller ikke noget om klimaforandringernes rytme og årsag. Dette kapitel vil gennemgå de forskellige kendte klimarytmer og drivkræfterne bag dem. Om de så kan bruges til at forudsige fremtidens klima, vil fremgå af kapitlet Fremtidens klima, råstoffer og landskaber (inkl. følgende afsnit).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Klimaets naturlige variationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig